323
Efter Grundlovens § 10 kunne Appanager nu kun bestemmes ved Lov, hvorved tænkes paa en sædvanlig, af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stadfæstet Lov. En foreløbig Lov bør ikke anvendes og kan i alt Fald neppe antages at give de ved samme fastsatte Udgifter en større Fasthed end andre Udgifter, der ere fastsatte ved en simpel Beslutning af den udøvende Magt, s. ovenfor § 53 Nr. 4 og § 68. Naar Appanagen bevilges, bør dette uden Tvivl skee ved en særegen Lov, hvis Ansættelse derefter optages i den aarlige Finantslov, og det kan derfor ikke ansees for stemmende med Grundloven, at Appanagen uden at fastsættes ved særlig Lov hvert Aar sættes under Spørgsmaal ved Finantsloven. I Øvrigt er derimod Appanagens Bevilgelse fuldstændig afhængig af den lovgivende Magts Beslutning. Denne kan derfor bevilge eller negte den foreslaaede Appanage, nedsætte det foreslaaede Beløb, begrændse Appanagen til et vist Aaremaal, s. derimod med Hensyn til Civillisten § 9, og ovenfor § 68, og tilføie nærmere Bestemmelser og Betingelser, s. Appanagelov 16. Apr. 1862. Som Exempler paa Appanagelove kunne nævnes Lov 17. Dec. 1853, 16. April 1862, 17. Dec. 1863.
Den ved Kongelovens Art. 22 de kongelige Døttre og Søstre tillagte Ret til en fyrstelig Brudeskat, naar de med Kongens Samtykke indgik Ægteskab, er bortfalden ved Grl. 1849, s. Epilogen; men i Øvrigt er der naturligviis Intet til Hinder for, at der ved Rigsdagens Bevilling kan tillægges dem Medgift eller Brudeudstyr, hvilket da rettest bør skee i Form af en særskilt Lov, s. Lov 26. Mai 1863, 18. Dec. 1866.
Ifølge Pensionslov 5. Jan. 1851 § 2, 24. Febr. 1858 § 2 skulle det kongelige Huses Appanager hver især bære de dem vedkommende Pensioner; dog bliver det ved de forinden 5. Januar 1851 fastsatte Appanagers Ophør hver Gang at bestemme ved særlig Lov, hvilke Pensioner Statskassen i den Anledning skal udrede, s. Lov 27. Nov. 1853, 4. Dec. 1863, 20. April 1866. For de efter 5. Jan. 1851 fastsatte Appanagers Vedkommende er der derimod ikke givet nogen Udsigt
