29
i September 1850 tage sin Tilflugt til Forbundets Intervention, idet han i Overensstemmelse med Fredstraktaten 2. Juli 1850 § 4 underrettede Forbundet om sine Hensigter med Hensyn til Landets Pacifikation ved at tilstille det Manifestet 14. Juli 1850. Pacifikationen, der forhaledes endel ved den dengang herskende Uenighed mellem Østerrig og Preussen, fandt derefter Sted i Begyndelsen af 1851, idet en østerrigsk og en preussisk Kommissair, ledsagede af et Armekorps for hver af disse Magter, nødsagede det oprørske Statholderskab til at nedlægge sine Funktioner, og i Forening med en dansk Kommissair overtoge Hertugdømmets Styrelse, s. Bkg. 2. Febr. 1851.
Efterat Pacifikationen var iværksat, vilde Forbundet imidlertid ikke overgive Magten i Kongens Hænder, før en Overenskomst var truffet angaaende Statens fremtidige Organisation. Denne Omstændighed, i Forbindelse med den danske Regerings Ønske om at formaae Østerrig og Preussen til at medvirke til den endelige Ordning af Spørgsmaalet om Arvefølgen i det danske Monarki, bevægede Regeringen til at indlade sig i Underhandlinger med Østerrig og Preussen, som af Forbundet havde modtaget Fuldmagt til dette Øiemed. I de i denne Anledning vexlede Depecher, der senere gave Anledning til saa megen Tvist, udtalte Kongen af Danmark den Hensigt, ad lovlig og forfatningsmæssig Vei, det er gjennem de raadgivende Provindsialstænder i Slesvig og Holsten hver for sig, og for Kongerigets Vedkommende gjennem Beslutninger af sammes Rigsdag, samt for Lauenborgs Vedkommende under Medvirkning af Ridder- og Landskab, at tilveiebringe en organisk og ligelig, forfatningsmæssig Forbindelse af samtlige Statsdele til et samlet Monarki. Fremdeles erklærede Kongen, at det ikke var hans Hensigt at inkorporere Slesvig i Kongeriget, eller at foretage Skridt, som sigtede dertil, men at han paa den anden Side ikke kunde samtykke i Noget, der kunde være eller lede til en Sammensmeltning af Holsten og Slesvig eller overhovedet en anden og nærmere Forbindelse mellem disse
