37
kiet tilkomne Prinds Christian i Forening med Prindsesse Louise og etter disses Død deres mandlige Afkom. For imidlertid at samle hele Arveretten paa en Haand overdrog Prindsesse Louise ved en Cessionsakt 18. Juli 1851 samtlige sine Rettigheder til Kronen til sin Gemal og deres fælles mandlige Arvinger og Efterkommere, s. Rigsdagstidende 4. Session: den forenede Rigsdags Forhandlinger, Anhang S. 55—60. Til hele det trufne Arrangement erhvervedes Thronfølgeren, Prinds Ferdinands Samtykke.
Til yderligere Sikkring af den tilsigtede Ordning af Arvefølgen erhvervedes senere 1854 en Renunciation fra Storhertugen af Oldenborg som Repræsentant for den yngste holsten-gottorpske Linie. Fra den mellemste holsten-gottorpske Linie fandtes det unødvendigt at indhente nogen Renunciation, da dennes Mandsstamme kunde ventes snart at ville uddøe. Hvad angaaer de af Augustenborgerne som agnatiske Deseendenter af Christian III reiste Arveprætensioner paa Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, kunde den danske Regering dels overhovedet ikke ansee disse for begrundede, dels ikke finde det passende at indlade sig i Underbandlinger med dem, for at erhverve deres formelige Renunriation, og man nøiedes derfor med at lade Hertugen af Augustenborg ved den under 30. Decbr. 1852 foretagne Overdragelse af hans Besiddelser i Slesvig til Kronen forpligte sig for sig og Familie til ikke paa nogen Maade at modsætte sig de Beslutninger, som Kongen maatte fatte med Hensyn til Arvefølgens Ordning i de under hans Scepter hørende Lande, s. Patent 2. Marts 1853 i Lovsamlingen for Hertugdømmet Slesvig.
Efter saaledes saavidt muligt at have sikkret den tilsigtede Ordning af Arvefølgen mod Indsigelser fra Arveprætendenternes Side, indledede Kongen af Danmark i Henhold til Londonnerprotokollen 2. Aug. 1850 Forhandlinger med samtlige Stormagter og Sverrig-Norge, og disse Forhandlinger ledede til Afsluttelsen af den vigtige Londonnertraktat 8. Mai 1852 , der undertegnedes af samtlige Stor-
