52
Den Harme, Fdn. 26. Juli 1854 baade paa Grund af sin Form og sit Indhold havde vakt overalt i Kongeriget, og som forstærkedes derved, at Ministeriet i Forordningens Motiver, s. D. T. 1854. 623, havde henpeget paa en eventuel Anvendelse af Grundlovsforbeholdet til at oktroiere de ved Fællesforfatningen nødvendiggjorte Forandringer i Grundloven, gav sig Luft paa den næste, i Oktober 1854 sammentraadte Rigsdag. Regeringen fremlagde her et forandret Grundlovsudkast, der i flere Henseender afveg fra det af Rigsdagen i den forrige Samling vedtagne Forslag, s. Resol. 26. Sept. 1854 i Skrivelse 6. Okt. s. A., hvorved Kongen negter at sanktionere det nævnte Forslag, jfr. Folkethingstidende 6. Session 1. Samling 49—50; men Rigsdagen lod sig ikke herved forhindre fra at gjenoptage Behandlingen af dette, det saakaldte hvilende Grundlovsforslag; Folkethinget begyndte at forberede en Rigsretsanklage mod Ministeriet, og endelig indgav det en Adresse til Kongen, som gik ud paa at fordre, at Fællesforfatningen i sit Grundvæsen blev en virkelig konstitutionel og repræsentativ Forfatning, at navnlig Fællesorganet maatte erholde besluttende Myndighed saavel med Hensyn til hele Statshusholdningen, som med Hensyn til alle fælles Love, og at det endelig blev en virkelig Repræsentation af Folket, saa at der ikke gaves et eventuelt, kongevalgt Element en uforholdsmæssig Styrke, s. Folkethingets Adresse i Folkethingstidende 6. Session 1. Samling 308—12 og den hertil sig sluttende, af Landsthinget vedtagne, motiverede Dagsorden i Landsthingstidende 6 Session 1. Samling 79—80. Regeringen opløste derefter Folkethinget, s. tre aabne Breve 20. Okt. 1854, men de nye Valg faldt ud i samme Retning, som de tidligere, og inden Rigsdagen paany traadte sammen, trak Ministeriet sig tilbage og gav Plads for et nyt Ministerium, der i det Væsentlige sluttede sig til de i Folkethingets Adresse udtalte Principer, s. Folkethingstidende 6. Session 2. Samling 20—22. Det hvilende Grundlovsforslag vedtoges derefter anden Gang i uforandret Skikkelse af Rigsdagen og sanktioneredes under 22. Marts 1855 af Kongen,
