53
s. Folkethingstidende 6. Session 2. Samling 3189, hvorpaa i Overensstemmelse med Grl. 1849 § 100 Rigsdagen opløstes ved Aab. Br. 20. Juni 1855.
Da Fdn. 26. Juli 1854 § 28 havde tillagt det ved denne Forordning indstiftede Rigsraad besluttende Myndighed med Hensyn til Forandringer i Forfatningen, maatte Regeringen, der havde anerkjendt denne Forordning som det retsgyldige Udgangspunkt for den tilsigtede Ordning af Fællesforfatningen, erhverve Rigsraadets Samtykke til den besluttede, nye Fællesforfatning. I dette Øiemed forelagde den Rigsraadet et Udkast til en ny Forfatning for det danske Monarkis Fællesanliggender ledsaget af et Udkast til en foreløbig Valglov for Fællesrepræsentationen, og opfordrede Rigsraadet til at give sit Samtykke til bemeldte, nye Forfatningslov i dens Helhed, s. D. T. 1855. 606. Efterat Ministeriet nærmere havde forklaret dette Udtryk paa den Maade, at enhver betinget eller partiel Anerkjendelse vilde blive anseet lige med en Forkastelse, besluttede Rigsraadet at meddele det begjærede Samtykke til Udkastet, s. D.T. 1855, 593.
I Overensstemmelse med Grl. 1849 § 100 indkaldtes nu den nyvalgte Rigsdag ved Aab. Br. 27. Juli 1855 til en overordentlig Samling i August for at vedtage Forslaget om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender for tredie og sidste Gang. Skjøndt ikke Faa af Hensyn til den nu bekjendte Fællesforfatning nærede Betænkelighed ved at samtykke i Grundlovens Indskrænkning, vedtoges dog Grundlovsforslaget tredie Gang i uforandret Skikkelse og stadfæstedes af Kongen som Grundlovsbestemmelse under 29. Aug. 1855, s. Reskr. 29. Aug. 1855 i D. T. 1855, 723, hvorved Kongen for at fjerne en under Forhandlingerne yttret, i Øvrigt vistnok fuldkommen ugrundet Frygt erklærer det for utvivlsomt, at de ved Grl. 1849 tilsagte, borgerlige Friheder høre til Kongerigets særlige Anliggender, og at Rigsdagens grundlovmæssige Betydning og Rettigheder vedblivende staae ved Magt for Kongerigets særlige Anliggenders Vedkommende.
