54
Ved den saaledes vedtagne Grundlovsbestemmelse var Danmarks Riges Grundlov indskrænket til at gjælde for Kongerigets særlige Anliggender, men denne Grundlovsbestemmelse var endnu ikke traadt i Kraft. Efter dens 5te Paragraph kunde dette først skee, naar enten Rigsdagen, efter at være bleven bekjendt med Fællesforfatningen, samtykkede i, at Grundlovsindskrænkningen traadte i Kraft samtidig med denne, eller en Forsamling af folkevalgte Repræsentanter fra alle Monarkiets Dele enedes med Kongen om Fællesforfatningen. Regeringen maatte efter hele den hidtil fulgte Fremgangsmaade vælge det første af disse Alternativer, og den opfordrede derfor den samme Rigsdagssamling, som havde vedtaget Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855, til at samtykke i, at denne traadte i Kraft samtidig med den af Rigsraadet vedtagne Fællesforfatning, som i dette Øiemed meddeltes Rigsdagen til Efterretning tilligemed den foreløbige Valglov. Rigsdagen fik saaledes ikke nogen Adgang til at behandle eller tage Beslutning om selve Fællesforfatningen, men erholdt den kun meddeelt til Efterretning, for at den derefter kunde bestemme, om den vilde samtykke i, at Grundlovsindskrænkningen traadte i Kraft. I dette Øiemed meddelte ogsaa Ministeriet det af Landsthinget nedsatte Udvalg nogle Bemærkninger om den Maade, hvorpaa Regeringen opfattede enkelte Bestemmelser i Fællesforfatningsudkastet, hvilke Bemærkninger afgive vigtige Bidrag til Forfatningens Fortolkning, s. Rigsdagstidende: extraordinair Session 1855 Anhang B 1 ff. Efter heftig Modstand, navnlig fra Folkethingets Side, begrundet dels i Rigsraadets indskrænkede konstitutionelle Myndighed, dels i den høie Census for de umiddelbare Rigsraadsvalg, meddelte endelig Rigsdagen sit Samtykke til, at Grundlovsindskrænkningen traadte i Kraft samtidig med Fællesforfatningen, idet den dog betegnede det som en Selvfølge, at den paagjældende Indskrænkning af den danske Grundlovs Virksomhed kun kunde gjælde saa længe, som Fællesforfat-
