55
ningen blev opretholdt i anerkjendt Kraft og Virksomhed,[1]) en Tilføielse, der i Øvrigt neppe kunde antages at have nogen retlig Betydning. Herefter udkom nu under 2. Okt. 1855 en kongelig Kundgjørelse om Grundlovsindskrænkningens Træden i Kraft, en Forfatningslov for det danske Monarkis Fællesanliggender og en foreløbig (ɔ: midlertidig) Lov angaaende Valgene til det ved Forfatningsloven dannede Rigsraad.
Sjette Kapitel.Forfatningsadviklingen fra 1855—63.
§ 19.Forfatningsloven 2. Oktober 1855.
Forfatningsloven 2. Okt. 1855 erklærer i sin Indledning udtrykkelig Fdn. 26. Juli 1854 for ophævet og gaaer saaledes ud paa at danne et nyt Grundlag for det danske Monarkis fælles Forfatningsforhold. Hvad dens formelle Anordning angaaer, er den inddelt i 5 Afsnit, hvortil der slutter sig nogle midlertidige Bestemmelser. Det første Afsnit, §§ 1—8, handler om Regeringsformen, Thronfølgen og hvad dermed staaer i Forbindelse, Civillisten og Appanager; det andet, §§ 9—20, om Kongens Rettigheder, Ministrene og Geheimestatsraadet; det tredie, §§ 21—46, om fælles og særlige Anliggender samt om Rigsraadets Sammensætning, Sammenkaldelse og Rettigheder; det fjerde, §§ 47—56 navnlig om de finantsielle Forhold, og det femte, § 57, om Forfatningslovens Forandring.
Hvad angaaer Forfatningslovens Indhold og almindelige Karakter, bærer den stærke Spor af den Omstændighed, at den var bestemt til at omfatte forskjellige Landsdele med forskjellig Nationalitet, forskjellige politiske Anskuelser og meget afvigende Forfatningslove for de særlige Anliggender.
- ↑ s. Folkethingstidende: extraordinair Session 1855, 981—82, Landsthingstidende 299. See i Øvrigt Folkethingstidende 1052—54 om Folkethingets Adresse til Kongen angaaende en Udvikling af Fællesforfatningen.
