76
talsvalgmaaden, hvilket Udvalg da tager den endelige Bestemmelse for Rigsraadets Vedkommende, s. Grl. § 56.
Geheimestatsraadet beholder sin tidligere Sammensætning, s. Grl. § 12, og i det Væsentlige tillige sin tidligere Stilling, s. Grl. §§ 5, 6, 19, 58, 59; dog mister det Afgjørelsen af Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser, som henlægges til Domstolene, s. Grl. § 63.
Den dømmende Magt ordnes efter lignende liberale Principer, som i Grl. 5. Juni 1849, s. Grl. §§ 60—64; dog skeer en væsentlig Afvigelse med Hensyn til Rigsrettens Sammensætning, idet det politiske Element bliver aldeles overveiende, s. Grl. § 60.
Endelig gives der med Hensyn til Forandringer i Grundloven en Regel, som i høi Grad letter disses Gjennemførelse i Modsætning til de tidligere Forfatningslove, s. Grl. § 65.
§ 23.
De Forhaabninger, som Regeringen havde næret om ved Grundloven 18. Nov. 1863 at tilveiebringe en fast og varig Ordning af Forfatningsforholdene, bleve hurtig skuffede. To Dage efter Grundlovsudkastets Vedtagelse af Rigsraadet døde Kong Frederik den Syvende pludselig den 15. Nov., og da Arveprinds Ferdinand var død faa Maaneder iforveien, var saaledes Frederik III's Mandsstamme uddød, og det i Londonnertraktaten og Thronfølgeloven forudsatte Tilfælde indtraadt. I Henhold til disse Statsakter besteg der for Prinds Christian af Danmark Thronen som Christian IX, s. Aabent Brev 16. Nov. 1863, og stadfæstede efter et Par Dages Overveielse Grundloven den 18. Nov. De Forventninger, som det slesvigholstenske Parti og med dette den største Del af Tydskland havde næret om Hertugdømmernes Løsrivelse fra Danmark, maatte virkeliggjøres nu eller aldrig, og Leiligheden lodes ikke ubenyttet. Hertugen af Augustenborg, der i 1852 havde forpligtet sig ved sin fyrstelige Ære for sig og Familie til ikke at modsætte sig de Arrangements, som Kongen maatte træffe med Hensyn til
