77
Thronfølgen, fandt det foreneligt med sin Ære at renuncere paa sine Rettigheder til Fordel for sin Søn, Prinds Friedrich, og denne proklamerede fra Slottet Dolzig i Tydskland, at han havde tiltraadt Regeringen i Slesvig og Holsten som Hertug Friedrich VIII. Hans Prætentioner fandt Understøttelse hos flere tydske Stater, og Forbundsdagen vedtog imod den danske Gesandts Protest foreløbig at suspendere den holsten-lauenborgske Stemme og udelukke den danske Gesandt fra Forbundsdagen samt at iværksætte Exekutionen. Denne fandt ogsaa, uagtet den danske Regering under et stærkt Tryk fra Udlandets Side var gaaet ind paa at ophæve Kundgj. 30. Marts 1863 ved Patent 4. Dec. 1863, Sted i Slutningen af December Maaned, uden at den danske Regering gjorde nogen væbnet Modstand mod samme.
Preussen og Østerrig vilde imidlertid ikke lade sig nøie hermed, men fordrede sig Slesvig overgivet som Pant for Opfyldelsen af Overenskomsterne af 1851—52, og da Danmark selvfølgelig afslog denne Fordring, udbrød i Februar 1864 Krigen, om hvis Begivenheder vi maae henvise til den almindelige Historie.
Den danske Regering havde allerede tidligere bestræbt sig for at faae Striden med Tydskland ordnet i Mindelighed ved en Mægling af de neutrale Stormagter og havde navnlig i Novbr. 1863 modtaget Keiser Napoleons Indbydelse til en europæisk Kongres, der blandt Andet ogsaa skulde behandle det dansk-tydske Spørgsmaal, men denne Plan strandede ulykkeligviis paa Englands Modstand. Da England i Slutningen af Februar 1864 foreslog en Konference af Londonnertraktatens Undertegnere og det tydske Forbund, gik Danmark ogsaa ind paa dette Forslag, og Konferencen traadte, efter at de tydske Magter havde forhalet samme indtil efter Dybbøls Fald, sammen i London i Slutningen af April. De forskjellige Forslag, som her fremkom, førte imidlertid ikke til noget Resultat, og Krigen udbrød paany i Slutningen af Juni. Det ulykkelige Udfald af Krigsbegivenhederne og den fuldstændige Svigten af enhver fremmed Hjælp nød-
