228
tænkning bleve Hovedreglerne for Fængselsvæsenet fastsatte ved en ved Cirk. 11. Jan. 1842 bekjendtgjort kongelig Resolution, og derefter udkom under 7. Mai 1846 forskjellige Reglementer for Arrestvæsenets Ordning, som vel umiddelbart kun angik Indretningen af nyopførte Arresthuse, men dog saavidt muligt ogsaa skulde bringes til Anvendelse paa de nærværende Fængsler. Herefter bør i Almindelighed hver Jurisdiktion have sit eget Fængsel, dog saaledes, at flere Nabojurisdiktioner kunne enes om Afbenyttelsen af det samme Fængsel. Fængslet er bestemt til at optage saavel Varetægtsfanger, som egentlige Straffanger, hvilke sidste atter kunne være dømte til Fængsel paa Vand og Brød, i hvilket Fald de kun maae faae denne Næring, Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvor de kun maae faae den almindelige for Fangerne normerede Kost, og simpelt Fængsel, hvor de, naar de dertil have Evne, kunne skaffe sig bedre Kost, men i Mangel heraf maae nøies med sædvanlig Fangekost (Strl. 1866 § 17 ff). De forskjellige Klasser af Fanger, ligesom de forskjellige Kjøn, skulle i Reglen holdes adskilte, og i Almindelighed bør endog hver Fange have sin særskilte Celle. Forpleiningen ydes enten in natura eller i Penge, i hvilket sidste Tilfælde dog Kontrol føres med Fødemidlernes Anskaffelse. Fangerne ere ikke forpligtede til at arbeide, men Arbeide anbefales og lettes, og Udbyttet tilfalder dem selv. Politimesteren kan ved Resolution for forskjellige Forseelser diktere visse mindre Disciplinairstraife, bestaaende i Berøvelse af visse ellers Arrestanterne tilkommende Fordele, Iførelsen af Spændetrøie eller endog en begrændset legemlig Revselse. Omkostningerne bæres af vedkommende Jurisdiktion, s. Fdn. 31. Dec. 1819, 13. Aug. 1841 § 32 Nr. 6 (Lov 6. Juli 1867 § 49). Den nærmeste Bestyrelse tilkommer Politimesteren, hvem det ogsaa kan tilstedes med Amtmandens Approbation at antage og afskedige Arrestforvarerne.
Særegne Regler gjælde om Gjældsfanger, hvis Underholdning paahviler Arrestrekvirenten, s. Fdn. 17. Febr. 1847,
