301
have Ret til at træffe Afgjørelsen efter et frit Skjøn over de foreliggende Omstændigheder, er der Intet til Hinder for, at den i mange Henseender kan være bunden ved bestemte Lovregler for Afgjørelsen, medens det omvendt kan være overladt Domstolene i visse Tilfælde at udøve et Skjøn. Vor Lovgivning indeholder i alt Fald en Mængde Bestemmelser, hvor Afgjørelsen af et vist Forhold er over ladt Administrationen, skjøndt den omspurgte Rettighed er knyttet til lovbestemte, faktiske Betingelser, der kunne gjøres til Gjenstand for et processuelt Bevis. Saaledes tilkommer det Administrationen at afgjøre, om de lovbestemte Betingelser for at opnaae Embeder og Bestillinger, saasom Examen, Indfødsret, osv. ere tilstede, s. Skr. 4. Okt. 1849, Skr. 28.Sept. 1850, Indenrigsministeriet afgjør Spørgsmaal om Kommunernes Forsørgelsespligt og om kommunal Valgret, jfr. ovenfor (Lov 23. Dec. 1865 § 10), Kultusministeriet om Betingelserne for at indstille sig til Embedsexamina eller erhverve akademiske Grader, Justitsministeriet afgjør Spørgsmaal om Fastsættelsen af subsidiaire Straffe, s. Kskr. 16. Febr. 1841 og om Beregningen af Straffangers Straffetid, s. Jmskr. 24. Sept. 1856, 17. Okt. 1857, mfl. Omvendt kunne Domstolene undertiden i de dem forelagte Retssager have at udøve et friere Skjøn, saasom om Hensigtsmæssigheden af de af negotiorum gestor udførte Forretninger, om en sindssvag Tiltalt som farlig for Almenheden skal tages under Bevogtning, s. 1. 19. 7, osv. (Strl. 1866 § 38).
Andre have opstillet den Regel, at Domstolene ere kompetente, hvor der spørges om Tilværelsen, Omfanget og Virkningerne af en egentlig Rettighed i subjektiv Forstand eller af en Lovovertrædelse. Denne Regel er dels neppe tilstrækkeligt omfattende, idet Domstolene ere kompetente i forskjellige Tilfælde, hvor man ikke uden Tvang kan tale om en Rettighed i subjektiv Forstand, f. Ex. ved Spørgsmaal om Tilværelsen af en Skattepligt, Værnepligt, osv., dels er den ikke synderligt oplysende, idet der da
