— Storartet! Hun vidste ikke, hvor godt hun skulde gøre det for mig, og da jeg blev angrebet af Malaria og maatte ligge til Sengs i nogen Tid, plejede hun mig med en Omhu, der ikke kunde have været større, om hun havde været en af de fromme Søstre fra „Vigen del Carmen“s Hospital.
Ganske stille, saa man næsten ikke hørte hendes Skridt, gled hun ind og ud af Sygeværelset, og jeg mærkede aldrig nogen Utaalmodighed hos hende, skønt jeg til Tider kunde være meget urimelig.
Den Mand, der giftede sig med hende, vilde ikke blive narret!
Komponisten, hvis Øjne ellers lyste af Henrykkelse, saa ofte hans Ven lovpriste den lille Senora Carmen, svarede mærkelig nok slet ikke paa dette Udbrud.
Han fik travlt med at tænde sin Pibe, der var gaaet ud, og sagde i en Tone; som om han ønskede at skifte Emne:
— Og saa maa Du rigtig udførligt fortælle mig, hvordan det gik med Matadora, efter at jeg var rejst fra San Sebastian.
Det lod ikke til, at Maleren havde noget imod at komme ind paa dette Tema, thi hans Kinder blev rødere og hans Tale hurtigere, medens han med mange Haandbevægelser, som endnu var bleven hængende ved ham fra Syden, fortalte følgende:
— Ja, Matadora har spillet en stor Rolle i mit Liv, Niels. Det var et lykkeligt Tilfælde, der lod
