Hjælp af en Mængde rusten Jerntraad, der var viklet mange Gange omkring den, og som næppe vilde blive saa helt let at faa filtret ud fra hinanden.
Men foreløbig var der ikke Tid til Spekulation. Niels Castella tog Kassen, der efter sin Størrelse vejede godt til, og gemte den inde under sin Frakke. Saa spejdede han forsigtigt til alle Sider, om muligt nogen skulde have beluret ham.
Fælleden laa øde og stille i den dæmrende Aften, og en Taage begyndte at falde over den store Græsflade, hvor Mosekonen var i Færd med at brygge.
Det var næsten, som om Forsynet vilde staa ham bi med sine Naturmagter. Han vilde i dette Vejr have alle Chancer for at slippe uset bort. Hans Hjerte hoppede formelig i Livet paa ham af Spænding, Forventning og Skræk. Følelserne overvældede ham i den Grad, at han pludselig satte i Løb hen over Græsset saa hurtigt, som hans smaa korte Ben tillod ham det.
Nu var han over Triangelen og ad Østerbrogade naaet hjem til Sortedams Dossering, uden at der var passeret noget, selv om han nok syntes, at nogle af de Forbipasserende havde kigget saa løjerligt paa ham.
Hvor der var mørkt og ensomt i Havehuset! Aldrig før havde han lagt Mærke til, at denne Bolig jo var som skabt for Indbrudstyve og Røvere. Den Dag imorgen vilde han købe sig en Revolver. Nu var det for sent. Han gruede for
