— Aa, saa hold dog op for Pokker med det Syngeri. Man skulde Herren hjælpe mig tro, at Du ikke var noget voxent Menneske. Maa jeg bede om en Forklaring.
Billedhuggeren, der nu pludselig havde faaet travlt med at maale en Gesims med sin Tommestok, vedblev ufortrødent at nynne:
Min Skat! Min Skat!
Nu drømmer jeg om min Skat!
Komponisten bed Arrigskaben i sig og sagde med en af Harme dirrende Stemme:
— Tør jeg spørge, om jeg maa faa Lov til at ulejlige Hr. Fabrikanten et Øjeblik.
Jens Thomsen saa op med den største Forbavselse, som om han først nu opdagede Komponisten, og sagde:
— Er det Dem, Hr. Castella? Jo med Fornøjelse. Skal det være under fire Øjne?
— Tak, det tror jeg er bedst.
— Ja, lad os gaa over i Tegnestuen, der er vi ganske ugenerte og kan tale, uden at nogen kan høre det.
— Det er godt.
De gik sammen over en Plads ind i et lille Træhus. Paa Væggen hang Tegninger, der var fæstet op med smaa blanke Metallus, og paa Bordet, der stod midt paa Gulvet, var udbredt en stor Kortplan, paa hvis Hjørner der var anbragt nog-
