løs paa Himmelen. Marquis de Plane syntes virkelig at have naaet sit Maal: Problemet den styrbare Ballon var løst.
Nu gik Luftskibet et stykke med vinden i susende Fart ud over Vandets Flade og den lille Ø Santa Clara, der lukker for Bugten Concha. Paa Øen findes endnu nogle smaa Fæstningsværker fra den Tid, da det skønne San Sebastian stadig var et Tvistens Æble mellem Spanien, Englænderne og Portugiserne.
Det var Hensigten, at Marquis de Plane skulde slaa et Slag rundt om den lille Fæstningsø og derefter vende tilbage til Væddeløbsbanen.
Alt syntes at forløbe paa den heldigste Maade. Luftfartøjet havde allerede med afvexlende Medvind og Sidevind bevæget sig i en stor Bue ud om Øen, og det syntes, som om Roret fungerede fortræffeligt. Nu skulde Flyveapparatet gaa lige op mod Vinden, der imidlertid var begyndt at blæse meget stivere. Luftskibet huggede nogle Gange op og ned, som vilde det ikke rigtig frem, men saa tog det pludselig Fart og gled drevet af en stærkere Villie lige op imod Vinden.
Bifald og Bravoraab rystede Luften. Fortsattes der med den Fart, vilde Marquis de Plane i Løbet af en halv Snes Minutter kunne dale ned paa Væddeløbspladsen, hvor Matadora nu stod og fulgte ham med skinnende Øjne.
For hende, for hende var denne Sejr vundet! Og hvor var det dog langt større at bruge sit Herredømme over en Mands Mod til at drive ham