frem til en Bedrift end til at sætte Livet unyttigt i Vove paa en Torosplads.
Men lige i dette stolte Øjeblik, da Sejrsrusen gennemstrømmede hende og fik hendes Kinder til at gløde, blegnede Matadora og blev saa hvid som et Lig.
Et Rædselsskrig undslap Publikum i Kor.
Luftskibet syntes pludselig at staa stille. I næste Øjeblik slog Flammerne ud af det paa flere Steder, men endnu holdt det sig dog svævende.
Man saa Marquis de Plane ile et Par Gange frem og tilbage paa Galleriet. Saa standsede han og slog ud med Armene. I det samme stod hele Flyveapparatet i lys Lue, som derefter gik over til en stor, sort forreven Sky.
Man saa Galleriet styrte ned mod Jorden med rivende Hastighed og forsvinde for Øjet.
Hele Væddeløbspladsen var i Oprør. Der blev fyret op under Automobiler, som foer afsted i rasende Fart ledsaget af en Hale af Motor-Cykler, Cyklister, Ryttere og Folk i Løb. Alle ilede ud til det Sted, hvor man kunde formode, at Katastrofen havde fundet Sted. Og dog vidste man godt, at al denne Ilfærdighed var til liden eller ingen Nytte.
En Katastrofe som denne havde ikke sparet sin Mand, men forlangt Livet som Sonoffer for Dristigheden.
Guderne havde nedstyrtet den kække Dædalus, der havde prøvet paa at sejle lige ind i Olympen!
Dog enkelte var bleven tilbage paa Væddeløbsbanen, uden at lade sig rive med af den alminde-
