gebeløb et eller andet Sted i Nærheden af København.
Om Skattens Størrelse stod der intet, heller ikke om, hvor Nedgravningen havde fundet Sted, men i et andet Brev var der atter en Hentydning, og af denne syntes det at fremgaa, at der var et Firma Cristobal Cordova & Co. i Barcelona, som kendte noget til Sagen.
Under mit Ophold her i Spanien har jeg da ganske naturligt været optaget af at prøve paa at finde Nøglen til Gaadens Løsning, for at jeg kunde hæve Skatten, der i høj Grad vilde interessere mig, selv om Beløbet ikke skulde være saa særlig stort. En Dag kom jeg da til at berøre Sagen overfor Senora Carmen, der, som sagt, med sin livlige Fantasi strax har udmalet sig, at det drejede sig om en Skat, der kunde gøre mig til Millionær.
— Naa, det lyder jo forfærdelig spændende. Og hvad Resultat er Du saa kommet til?
— Ja, ser Du, saasnart jeg kom til Barcelona...
— Nu er jeg færdig! lød i det samme en munter Stemme, og Senora Carmen stod midt i Døren, straalende i sin fineste Søndagspuds.
Komponisten havde i samme Øjeblik glemt baade Historien og Skatten, og idet han henrykt betragtede den lille, glade Spanierinde i hendes klædelige stærktfarvede Kostume og med Roser i det kulsorte Haar, sagde han til sin Ven:
— Er hun nu ikke dejlig.
Saa kørte de alle Tre til Tyrefægtning.
