tale om dem; aldrig har mit Hjerte blødt, som under Krigen med Amerika, da sammenløbne Yankeer jog Spaniens Hær paa Flugt og erobrede selve den store Christobals Grav.
Nej, Modet, Marquis, det findes i Spanien kun paa Torospladserne, thi Tyren kender ikke til Skaansel. Tyren er Faren selv, og Matadoren er Modet selv. Den Dag, Tyrefægtningerne blev forbudt i Spanien, var det ude med Modets store Exempel, og Spanieren vilde have opgivet sig selv, hans Saga var ude.
Derfor beundrer jeg Tyrefægterne, derfor færdes jeg iblandt dem, selv om de ikke alle har en Adelsmands fine Manerer, naar de spiser og drikker; derfor omfatter jeg en Mand som Bombatini, selv om han kun er en almindelig Slagtersvend, med en næsten national Stolthed, og derfor forbavses jeg, saa jeg er ved at tabe Næse og Mund, naar De i Deres blinde Jalousi tør antyde, at han ikke er modig. Han er en Helt!
Med disse Ord, som Lola Montero vidste ikke kunde modsiges, lænede hun sig atter tilbage, træt og varm af at tale. Hun havde ikke ventet, at Marquien atter vilde tage Ordet, men at han vilde føle sig sønderknust af hendes Bevisførelse.
Hun blev derfor ganske betuttet, da hun hørte Marquien le og sige:
— Undskyld, at jeg maa have en anden Mening end De, skønne Senorita, men jeg taler virkelig ikke af Jalousi men af Erfaring. Jeg har ofte iagttaget saavel Bombatini som andre Matadorer paa nært Hold, og jeg har bemærket, at mange af dem snarere er fejge end modige.
