lede saa fortrinlig paa Guitar. Naar Matadora stod Model med Cigaret i Munden, medens Tyrefægterne grupperede sig kurtiserende om hende, og Castella rørte Guitaren som en Art Akkompagnement til de Penselstrøg, der stadig førte Arbejdet et lille Skridt videre, saa kunde Sceneriet minde om det, vi kender fra de store Renaissancemaleres Tid.
Midt i denne Periode faldt Sæsonens største Væddeløb, hvortil Bombatini havde indbudt hele Selskabet. Marquis de Plane skulde optræde som Gentleman-Jockey.
Dagen blev pragtfuld, da den unge Kong Alfons XIII selv var kommen ind fra sin Villa „Miramar“ for at uddele Præmierne.
Skønt det vrimlede med pragtfulde Toiletter paa Sadlepladsen, havde Matadora dog ogsaa idag forstaaet at vælge sig et Kostume, der skulde vide at vække Sensation om hendes allerede i Forvejen saa kendte Skikkelse.
I Stedet for Overstykke havde hun nemlig helt hyllet sig i en hvid Burnus af den Art, som Araberne bærer. Den var hist og her besat med Guldknapper, og den lod ved sin Mangel paa Ærmer de smukke, hvide Arme være blottede. Kun af og til saa man som i et Glimt en diskret Antydning af det elegante Parisertoilette, som blev baaret underneden.
Skønt Matadora uafbrudt var omsværmet af sine Beundrere, fik hun dog et Øjeblik Lov til at tale alene med Marquis de Plane. Det var, da han i sit flotte Jockey-Kostume kom tilbage
