- 103 -
Den nye kontaktgruppe ville kommunen ikke være med i, fordi den kunne binde kommunen overfor Christiania. Kommunen skulle under alle omstændigheder påse både brand- og byg- ningsmæssige forskrifter og skulle også godkende bygningerne til beboelse.
Vidnet har overgivet christianitterne eksemplarer af kommunens slumstormerkontrakter og overlod det derefter til christianitternes initiativ at finde ud af et forslag til udformning af deres kontraktstype. Det overladte paradigma til lejekontrakt var ikke tilpasset Christianias forhold. Der er ikke fremkommet noget forslag til lejekontrakt for Christiania-området. Christianitterne ville gerne have en eller anden skriftlig bekræftelse på, at de havde lov til at være på hele området, men der har ikke i vidnets funktionstid været tale om en retlig accept af beboelsen på Christianias egne betingelser. Det offentlige måtte også tilgodese de øvrige christianshavneres interesser.
Vidnet havde ikke fornemmelse af nogen fast ramme omkring Christiania, svarende til den der senere synes at være kommet. Inden Per Løvetand Iversen kom til, havde forhandlingerne et tilfældigt præg. Det kunne hænde, at der til en forhandling kom seks mand, hvoraf de fire forhandlede, og de to passede på. Næste gang kom der måske nogle andre.
Vidnet har ikke direkte været impliceret i den foreløbige aftale af 31. maj 1972. En lignende aftale havde det ikke været muligt for vidnet at opnå, blandt andet på grund af den vanskelige forhandlingsposition som følge af forholdet til Københavns kommune. Der indtraf en væsentlig ændring, da Christiania fik politisk opbakning fra Kjeld Olesen og Niels Matthiesen.
