Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/90

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 90 -

således, at idékonkurrencen var besluttet og kunne udskrives, når forudsætningerne derfor, herunder de bevillingsmæssige forudsætninger, var Opfyldt. Vidnet mener, at han i kontaktgruppen meddelte Christianitterne, hvad der var af Oplysninger om konkurrencen, ligesom han gav oplysning om, hvad der kunne gøres for at bevare de fredede.bygninger. Orienteringen var en naturlig følge af, at vidnet var medlem af kontaktgruppen. Vidnet har_ikke tænkt sig, at man var forpligtet overfor Christianitterne til at udskrive en idékonkurrence; men man havde været inde på, om man var forpligtet dertil overfor arealudvalget. Regeringen stod til enhver tid frit overfor Christiania med hensyn til idékonkurrencen; forudsætningen var jo, at man kunne komme igennem hos finansudvalget.

Ku1turminister Niels Matthiasen har forklaret, at der i foråret 1973 blev holdt en række møder om Christiania med henblik på normalisering af forholdet, og man var også ude at se på lokaliteterne. Det var vidnet, der kom med tanken om, at der skulle afholdes en idékonkurrence. Man var interesseret i at bevare de fredede bygninger. Vidnet kendte udkastet til Københavns kommunes dispositionsplan for" Christianshavn, herunder også Christiania. Det kunne ikke i det lange løb gå, at bruge så stort et areal, 30-40 tdr. land, til et eksperiment. Det burde komme hele København til gode. Eksperimentet burde også begrænses i tid. Vidnet var ikke tilfreds med udkastet til dispositionsplan, blandt andet fordi der var tale om at føre en motorvej ind over voldene. Vidnet husker ikke nøjagtigt, hvornår han fremkom med for- slaget om idékonkurrencen, men det har været engang i foråret. Beslutning derom blev taget, hvorefter vidnet bad embedsmændene gå igang med sagen.