Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 97 -

en periode, og man ydede dem økonomisk hjælp for at hindre dem 1 at leve af kriminalitet. Man havde i børneværnet stadig håb om at kunne skaffe anden bolig for børn, også for dem, der havde boet der længe, hvilket også lykkedes 1 flere tilfælde.

 Man fik kontakt med en enkelt mand i Christiania, der havde stor indsigt 1 forholdene, og som børnene havde tillid til. Han havde tilknytning til socialgruppen. Man udviklede et organ ved antagelse af medarbejdere, som havde føling med de særlige problemer i Christiania. De samarbejdede navnlig med den sociale gruppe og med den omtalte enkeltperson. I 1973 havde man fået 3 medarbejdere i dette organ. I det tidsrum "Børnemagt" eksisterede, kunne der være tale om ca. 30 børn på een gang. Efter anerkendelsen i september 1972 var der meget svære vanskeligheder. Der var mistillid, idet børnene stod overfor en myndighed; men langsomt kom det igang, og det første års tid efter september 1972 fik man sluset 200-250 børn ud af Christiania. Efterhånden som man fik tag på metoderne, steg antallet af de børn, som blev motiveret til at tage ophold udenfor Christiania.

 Så vidt vidnet erindrer, anså han det for nødvendigt at orientere politidirektøren om den ændrede fremgangsmåde og derved opfordre politiet til ikke at indblande sig på en måde, der ville forhindre børneværnets nye fremgangsmåde. Politiet var ret forstående overfor børneværnets eksperiment, som kunne opvise gode resultater. Også politiet accepterede en motivationsperiode i Christiania for de bortløbne børn. Der havde for nylig været tumulter med politiet i Christiania, men uden forbindelse med arbejdet med børn og unge. Vidnet har