Skovanordninger i Norge. 183
Tilyirkning af Trælast. En Bække Bestemmelser fast- satte, hvad Slags Tjørmmer der maatte hugges i forskjellige Dele af Landet, paa hvilken Maade de Bjælker, der vare bestemte til Udførsel, skulde tildannes, og hvor store Træerne maatte være, inden de bleve huggede til Bjælker. Begeringen lod affatte Fortegnelser over, hvilke Savbrug der maatte findes i hvert Amt sønden- fjelds, og det blev anordnet, hvor meget der maatte skjæres paa disse Savbrug. Ja, med særligt Hensyn til, at det ikke skulde komme til at skorte paa Bygnings- tømmer i Bergen, befalede Begeringen endog at nedrive alle Savbrug, gamle saavel som nye, der vare anlagte i mindre end fem Miles Afstand fra Bergen, samme Skjæbne fik alle nye Savmøller paa andre Steder i Bergenhusamt, og det blev forbudt, at der paa de gamle Sav'møUer, som her fik Lov til at blive ved, maatte skjæres andet Tømmer end det, der kunde tjene til Sav- tømmer*^). Under den store nordiske Krig blev der i Aaret 1717 givet større Frihed, idet det tillodes enhver Undersaat i Norge paa de ham bevilgede Save at lade skjære saameget Tømmer, han formaaede. Der blev tillige stillet i Udsigt, at de, der vilde oprette flere Save, vilde kunne faa Bevilling derpaa; men da Slotsloven fik de Andragender, der indkom herom, til Betænkning, fra- raadede den bestemt at forøge Savenes Tal, det var, mente den, aldeles nødvendigt at skaane Skovene. Fre- derik rV gik saa meget villigere ind paa denne Syns- maade, som han selv ved sin Bejse i Norge 1719 havde faaet Indtryk af, at Skovene „meget aftoge". Der blev derfor ikke bevilget flere Save^^).
Da det maa indrømmes, at Statsmagten paa dette Omraade havde en stærk Opfordring til at gribe ordnende ind, forbavser dens Lyst til at regulere alt
