212 Niende Kapitel
lære Befolkningen nye Arbejdsmethoder og foregaa med Exempel paa Flid og Udholdenhed-. Som man med al Magt stræbte at indskrænke andre Landes Lejlighed til at drive Handel paa ens eget Land, saaledes søgte man at lokke dygtige Kræfter fra dem til sig. Det ene som det andet sknlde tjene til at hæve sin egen Vel- stand paa deres Bekostning. Frankrigs Industrihistorie i Colberts Tid indeholder Exempler nok paa denne Iver, og her i Norden er der Træk deraf baade i Sverige og i den dansk-norske Stat. I Kristian IV's Umyndighedstid (1594) blev der udstedt en Forordning om at begunstige Udlændingers Nedsættelse i Kjøbstæderne, Kristian IV indkaldte selv 1620 en Del nederlandske Haandværkere. Riget til „Bestyrkelse og Fordel", og hans store Reces af 1643 fastslog en Række Begunstigelser for Fremmede, som vilde nedsætte sig her hjemme. Jo stærkere Sansen for at fremme denne Slags Idrætter fik Magt hos Be- geringen i Tiden efter Souverænetetens Indførelse, desto mere føltes Betydningen af slige Indvandringer i^). Det havde tidligere nærmest været fra Nederlandene, man havde ment at kunne faa dygtige Haandværkere. saavel som fiinke Skippere, nu vendte Tanken sig især til Frankrig, hvor Huguenotterne i stigende Grad ved al- skens Plagerier bleve drevne til at forlade deres Fædre- land. Man vidste, at disse trosstærke Mænd ikke havde deres Overmænd, hvad Flid, Dygtighed og sædelig Vandel angik. Oven i Kjøbet vare franske Moder ved at faa Over- haand. De Sager, der opbevares paa Rosenborg Slot fraFre- derik IIFs Tid, vidne derom^^*). Ingen Haandværkere gjaldt for at have saa megen Smag som de franske ; de vare de flinkeste og fixeste Silke- og Uldvævere, ingen kunde lave en Paryk som de, ingen fabrikere saa nydelige Ure som de, ingen kunde maale sig med en fransk Skrædder i at faa en Dragt til at sidde bekvemt og elegant, ingen kunde forme Guld- og Broncesager saa rigt og fint som de franske Arbejdere. Baade England, Holland og
