Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/240

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

220 Niende Kapitel.

fra de omboende Skovejeres Side, men ogsaa oyer, at adskillige af dem bleve slet drevne. for at faa dem bedre i Gang tillod den alle Fremmede ligesaa godt som Statens egne Dndersaatter at anlægge Kobber- og Jæmværker, den føjede nye Privilegier til dem, den havde plejet at give. og den fastslog som en almindelig Regel, at de, der ejede Gaarde i Nærheden af Bjerg- værker, skulde være forpligtede til at afstaa dem til disse efter en vis Taxt. Det var et Sidestykke dertil, at alle Fæstebønder i en vis Afstand fra Bjergværkerne fik Befaling til, under Fortabelse af deres Bygsel, imod Betaling at gjøre Ejørsler til det nærmest liggende Værk med Malme, Kul og Ved, inden de maatte give sig af med Arbejde eller Kjørsel ved Savbrugene ^®).