Defensionsskibe. 229
vilde haye for f^iskerierne. Men naturligvis maatte den helst drives med indenlandske Skibe. Regeringen havde derfor gjentagne Gange gjort den til et Mono- pol og lagt den i Hænderne paa Saltkompagnier, der vare udstyrede med store Forrettigheder (1666 og 1668). Men dette ophørte 1671, da Salthandelen blev givet fri, mod at de Kjøbmænd, der drev den, skulde gjøre det med store Skibe, der ogsaa kunde gjøre Tjeneste som Elrigsskibe, de saakaldte Defensionsskibe^^). Allerede tid- ligere havde Regeringen søgt at fremme Bygning af saa- danne anselige Handelsskibe, der i Krigstid kunde bru- ges som Orlogsskibe; men nu blev det gjenoptaget efter større Maalestok. De kunde bygges af forskjellig Stør- relse, saaledes at de førte fra 6 til 36 Kanoner. De mindre maatte bruges i Fart, dels paa Island, dels paa Holland, England, Skotland, Irland og alle Stæder ved Vester-, Øster- og Nordsøen; men de store, som førte fra 24 til 36 Kanoner, fik Eneret til at sejle længere imod Syd, lige til Spanien og Portugal*). Ikke blot blev der indrømmet disse Skibe at maatte indføre enhver Slags Vare, men der blev ogsaa givet dem Frihed for Øresundstolden, Afslag paa Betaling af Læste- og Havne- penge, Nedsættelse i Tolden paa spansk og portugisisk Salt, og alle, som gjorde Tjeneste paa disse Skibe^ fik Fritagelse for forskjellige borgerlige Byrder. Det lyk- kedes virkelig Regeringen ved disse Privilegier at give Sejladsen med større Fartøjer et Opsving; men uheldig- vis truede der Defensionsskibene en alvorlig Fare fra Hollændernes Handelsnid. Disse taalte intet, som de mente, var en Konkurrence^ og de forstode at drage Fordel af det Hensyn, den dansk-norske Regering var nødt til at tage til dem. Efter at Kristian V for at føje dem havde maattet opgive Defensionsskibene, for*
- ) Efter Forordn, af 8. April 1683 maatte de mindre Defensions-
skibe ogsaa sejle paa Frankrig, og dé, der førte 12 Kanoner, endog lige til Spanien og Portugal.