De norske Byers Handelsdistrikter. 253
sydlige Norges GavD , hvis denne By kunde blive gjort til en betydelig Handelsstad. Ikke nok derfor med for- skjellige Begunstigelser eller Paabud om, at de paa Ud- havnene udenfor Toldstederne boende Borgere skulde flytte til Byen, og at alle Ladepladser indenfor visse Grænser skulde være afskaffede med Undtagelse af Mandal, Arendal og Østerrisør. Kristian V fandt, da han 1685 rejste i Norge, at der ingenlunde var udrettet nok, og for at skaffe Byen forøget Befolkning, bød han, at alle Indbyg- gerne i Ladepladserne Østerrisør, Arendal, Mandal og Flekkefjord, som ikke inden Nytaar flyttede til Kristian- sand, skulde udrede dobbelt Skat og Konsumtion. Ogsaa blev hele det Opland i J æderens og Dalernes Fogderier, der tidligere havde hørt under Stavanger, nu lagt under Kristiansand , saaiedes at de der boende Borgere bleve forpligtede til at flytte til denne By, og at Almuen skulde sælge sine Fiske- og Fedevarer her. Regeringen gik endog saa vidt med at ville hindre Splittelsen af Han- delen, at den fratog Stavanger, der kunde opfattes som Kristiansands Rival, dens Rettigheder som Kjøbstad. AUerede tidligere vare baade Biskop og Stiftamtmand samt den latinske Skole blevne flyttede derfra til Kri- stiansand. Vel blev Stavanger snart igjen gjort til Kjøb- stad ; men Kristiansand bevarede udstrakte Handelsrettig- heder til Skade for de forskjellige Ladepladser i Stiftet. Først 1723 befriedes Arendal og Østerrisør fra Afhæn- gighed af den begunstigede By^^).
Det var aabenbart i det hele Regeringens Tanke, at de fire Stiftstæder i Norge skulde være Midtpunkterne for Handelen i dette Rige. I Bergens Stift indtog Ber- gen^o) den samme privilegerede Stilling som Kristiansand i sit Stift. Længere imod Nord hørte baade de fire saakaldte Sølen*) og Kyststrækningen vedTrondhjemsfjord
- ) Disse ere nævnte ovenfor S. 258. Se om den Reskr. af 22de
Juni 1662, der blev noget begrænset ved Reskr. af 14. Marts 1686, jvfr. Reskr. af 7. Juni 1701. Ved Bergens Privilegier af
