Spring til indhold

Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

22

Første Kapitel.

dende Kunsts Fremstillinger af dem som Guder, der fór til Himmels, og hvis blotte Billede bragte alle Laster til at styrte i Afgrunden, eller hvis Statuer trampede paa det Onde. Alt dette stod i Sammenhæng med det bombastiske Væsen, der karakteriserede Datidens Digtning og var Sidestykket til Rokokosnirkelvæsenet og Unaturen i Kunsten, denne Smagløshed, hvorved saa tidt Bryllupsdigte til en højgunstig Patron og hans dydzirede Kjæreste bleve til den latterligste Forherligelse af Engleparret, og hvorved Mindedigte eller Gravskrifter over en saadan Mand eller Kvinde bleve til Apotheoser, i hvilke Digteren lod de himmelske Basuner istemme Triumfmusikens Toner og Engle ledsage den forklarede Aand paa dens Himmelfart. Smagløsheden næredes af den Brist paa Værdighed og den krybende Underdanighedstone, der idelig gav Tilegnelsen af Skrifter til højt staaende Mænd og Kvinder eller Andragender til dem deres Præg, en Tone som allerede var i stærk Udvikling inden Enevældens Begyndelse her i Landet[1].

Men de dansk-norske Enevoldskonger have ligesaa fuldt som deres kongelige Brødre i andre Riger kjælet for dette Uvæsen, som ogsaa tjenende til at omgive dem med en Glorie. Netop ved selve Hoffet var opstyltet Smiger Kjærnen i de Balletter og Operaer, der her opførtes. Grækenlands og Roms gamle Guder, som det var i Mode at lade figurere i den Slags Stykker, gjorde ypperlig Tjeneste som „underdanigst“ frembærende deres Hyldest for de kongelige Personer[2]. Og Kongerne begunstigede alt det Pral, der karakteriserede Indskrifterne paa Datidens Medaljer, med hvilke enhver Begivenhed i Hoffets eller Statens Liv lige indtil Hofmaskerader blev mindet[3]. Var det end ikke værre end, hvad der fremkom anden Steds i den Retning, kan man kun forbavses over den Brist paa Selvkritik eller Smag, der tillod slige Indskrifter. I Anledning af Wismars Erobring 1675 hedder det paa en Medalje: „Slig Tapperhed som Kongens tilintetgjør al Modstand“, paa en anden fra Slut-

  1. Det er derfor et af de Æmner, Laurenberg i sine satiriske Digte fra Kristian den 4des Tid flere Gange kommer tilbage til (L. Daae: Johan Laurenberg. Kristiania 1884. S. 29, S. 36 & 55).
  2. J. Paludan: Om Dramets Udvikling i Danmark osv. Hist. Tidsskr. 5te Række II, 61—62.
  3. Saaledes til Erindring om en Hofmaskerade 1693 (Werlauff: Antegninger til Holbergs Lystspil (Kjbhvn. 1858) S. 214, Note).