Træk af Uvilje mod den danske Adel. 37
ningen hos denne Klasse, at han, da hans egen Søn Kristian Gyldenløve en Tid lang opholdt sig i Frankrig, søgte at afværge, at denne kunde blive paavirket af Erans Juel, der efter Kongens Mening var meget smit- tet af „den gamle Races original pecké^^).
Den, der nu læser Kristian V's forskjellige Ytringer om Adelen, kan ikke undre sig over, at en Præst 1683 i et Brev kunde holde det for betænkeligt at vise stor' Interesse for at sysle med de danske Adelsslægters Antikviteter. „Det synes", skriver han i den Anledning, „som avita nobilitas var odiosa. Sat sapiefiti^^%
Da Kristian V i Danmark og Norge oprettede Greverne^ og Friherrernes^ med særlige Rettigheder ud- styrede, Adelsklasse, var, efter Griffenfeldts Ord, den Tanke knyttet dertil „at dele Adelen"*), eller, hvad der var det samme, at svække den i politisk Forstand. Man kan af Kristian V's egne Ord se, at han ikke fandt Behag i den ældre Lighed iblandt Adelen, hvor- efter, som han udtrykker sig, ingen havde nogen Præ- rogativ for den anden, uden hvad hans Bestilling pro tempore kunde med sig føre^^). De store Rettigheder, som i flere Henseender skjænkedes Greverne og Fri- herrerne, havde klart til Maal at danne en særegen Kreds "af Hofadelsmænd, der vare nøje knyttede til Kongemagten og tillige, vel at mærke, ved at være Lensbesiddere stode under et vist Tilsyn fra Kronens Side, og hvis Ejendomme, naar Linierne udslukkedes.
- ) Danske Samlinger 2den Række III, 7. — Jvfr. Danske
Magazin 4de Række YI, 89—90, hvor den brandenburgske Statsafsending fortæller, at det var blevet forudset ved Hof- fet, at Udnævnelsen af Grever og Friherrer vilde blive mis- billiget af mange Adelsmænd, men at Schumacher og Grev Ahlefeldt havde forestillet Kongen, at denne Forskjel inden- for Adelen vilde omgive ham med større Glans, og at man vilde befæste Souveræneteten ved den Uenighed imellem dem, som vilde blive en Følge deraf. Dette havde bragt Kongen til at beslutte at indføre de nye høje Adelsklasser.
