52 Andet Kapitel.
Maaske mærker man dog igjennem Tidens Akt- stykker endnu stærkere Kongernes Iver for stedse at kunne være klare paa, hvorledes det stod til med Staten i finansiel Henseende. Finanserne vare det svage Punkt; her mødte Kongerne eller her frygtede de stadig at møde uoverstigelige Hindringer, hvad« enten det gjaldt om at træde op udadtil eller om at indføre Reformer, skabe heldbringende Institutioner og fremme Under- saatternes materielle Velvære. Strax i den første Instrux for Skatkammerkollegiet fordrede Frederik III, at der hver Maaned skulde affattes Fortegnelser over Indtægterne og Udgifterne, for at han kunde have de nødvendige Oplysninger liggende for sig, saa tidt han behøvede dem^^), og dette gjentoges idelig i den følgende Tids Befalinger fra Kongerne til Kollegierne. Der kræves Kvartals- eller Maanedsoversigter over Indtægter og Ud- gifter dels fra Skatkaramerkollegiet, dets Efterfølger Rentekammeret og særlig fra dettes Præsident, Over- rentemesteren, dels fra Admiralitetet og Krigskommis- sariateme, som havde at gjøre med Pengevæsenet paa det militære Omraade. Ikke mindre vilde Frederik IV ved hvert Aars Begyndelse have møje Kundskab om de Kontrakter, der vare afsluttede om Reparationer af ældre offentlige Bygninger eller Opførelsen af nye, for at han kunde vide, hvor store Udgifter der vilde gaa med til sligt. Endelig holdt han jævnlig Møder med de tre øverste Medlemmer af Rentekammeret, de dengang saa kaldte Deputerede i Finanserne, for med dem at over- veje Finansspørgsmaal. Haand i Haand hermed førte Ønsket om at have Klarhed over Stillingen til, at der blev stræbt efter at faa udarbejdet Reglementer og Bud- getter for de forskjellige Statsudgifter. Atter her som paa Styrelsens andre Omraader var der en successiv Fremgang fra Frederik IIPs Tid ^^).
Et Sidestykke til Reguleringen og Instruxerne fra oven var Kongernes jævnlige Paabud om Flid og Iver fra Kollegieembedsmændenes Side. Oversekretærerne faa
