83
Nordiske Folk bosatte ved Østersøens sydlige Kyster.
af et gammelt gotisk Sprog og tillige af et nordisk Sprog, der ligner det Sprog, som vi kende fra Indskrifter med de ældre Runer. Heraf synes man at kunne slutte, at nordiske Folk have været bosatte tæt op ad Finnernes Lande eller endog imellem finske Stammer. Fund af Oldsager, som ere gjorte paa Finlands Vestkyst og i øvrigt langs hele den finske Bugts Kyster og som mærkelig ligne Fund fra Norden, synes ogsaa at tale herfor. I Kurland har man endvidere truffet paa nedlagte og ødelagte Sager, som mindede om de berømte Fund fra vore Moser, og Oldsager fra Polens og Littauens Gravhøje vise mange Ligheder med Nordens Oldsager. Den Slutning synes derfor ikke urimelig, at der her har været Kolonier eller Riger af Heruler, som ere udvandrede fra de skandinaviske Lande, og vel især fra Gøtalandene, og som have bosat sig ved Goternes Side. Senere blive de under Folkevandringen forskudte mod Syd sammen med Goterne; ved deres Side se vi dem optræde paa det sorte Hav.
Man har søgt at forklare Herulernes Allestedsnærværelse ved at opfatte dem ikke som et Folk, men som en Høvdingklasse og Krigerskare, og man har sammenstillet Eruli, Ἔρονλοι, med det nordiske Jarlar, det angelsachsiske Eorlas. Sprogligt støder denne Tydning dog mod store Vanskeligheder, og Formen Heruli synes fuldt saa afhjemlet som Eruli. Dernæst er her afgjort Tale om et helt Folk, med flere Standsklasser lige ned til Trælle, og ikke alene om en Herreklasse. Prokop omtaler overalt Herulerne som et Folk; han ynder det ikke »thi det er vanskeligt at finde en Heruler, som er retskaffen, ikke troløs og ikke forfalden til Drik«, men han erkender deres Dygtighed og Tapperhed — de gaa næsten nøgne i Kamp, uden Hjælm eller Brynje, kun dækkede af et Skjold og en tyk Overkjortel — og han beskriver dem som højvoksne, med hvid Hud, blondt Haar og smukke Træk; de tale samme Sprog som Goterne.
V.
Fortsættelse. Spor i Danmark af Folkevandringen og dens Kampe.
Sjældent eller aldrig tale arkæologiske Fund om Begivenheder. De bringe Bud om Samfundstilstande, om Hændernes Færdighed og Øjets Skønhedssans, men de melde ikke noget om den enkelte Bedrift eller Tildragelse, om den end var Folkets alvorligste og største og blev afgørende for dets Liv. Dette staar atter i For-
11*
