95
Landsbynavnenes Vidnesbyrd om Bebyggelsen.
Navne, alene ved Hjælp af Navnets sidste Sammensætningsled, om de have et større eller mindre Jordtilliggende; saaledes have Landsbyer med Endelsen -løse eller -by et stort Areal og Hartkorn, Byerne paa -torp (-drup) og -bølle ere mindre, paa -rød og -holt ganske smaa. Særlig karakteristiske for Danmark ere Bynavnene paa -lef (som Brønderslev, Sigerslev), de findes ikke i Sverige, bortset fra et Par Bynavne i Nærheden af Grænsen, ej heller i Norge. Lige saa lidt forekomme de i Holsten eller de andre Lande nærmest Syd for os, dog er en enkelt Egn mellem Elben og Harzen i det gamle Nordthüringen rig paa Landsbyer med de tilsvarende tyske Endelser -leben (-leiba, -leve), til Dels minde Navnene om tilsvarende danske Former: Hersleve, Ingeresleve.
Danmarks Byer paa -lef høre afgjort til vore store Landsbyer (paa 80—120 Td. Hartkorn), og over Halvdelen af dem ere i vore Dage Kirkebyer, de tre Fjerdedele have en Skole. Saaledes udgøre de en fremtrædende Bestanddel mellem Landsbyerne og ere endvidere mærkelige ved Navnet. Det første Led deraf er altid et Personnavn, og Endelsen -lef vil kunne tydes som det overladte — kununglef var Betegnelsen for det Kongen overladte og Kongedømmet tilhørende Gods — eller som Levning og som det arvede (Oldeleffue d. e. nedarvet Gods). Man tør nu ikke ved Forklaringen af Bynavnene paa -lef anvende den sidste Betydning, da en Landsby synes at være for stort et Omraade til at være gaaet i Arv. Desuden maatte vel Byer, der betegnedes som Arvelod, ligge i hinandens Nærhed, ved Siden af andre, der betegnedes efter Medarvinger — dette er Tilfældet med Stednavne (Gaardnavne) paa -arf i Dalarne — men i Danmark ligger sjældent mere end een By paa -lef inden for samme Sogn. Endvidere maatte jo den By, hvis Navn angav den som Arvelod, engang paa et eller andet Tidspunkt være faldet i Arv og saa for Eftertiden, i Grunden rent tilfældigt, være bleven kaldt efter Arveladeren eller Arvingen, i ganske forskellige Aarhundreder for hver enkelt By. Og hvorfor skulde kun disse store Byer, der ligge i bestemt Afstand fra hinanden — saa langt, kan man sige, som i Danmark Landsbyens Kirketaarn ligger fra Taarnet i Nabosognet — være blevne betegnede som falden Arv?
Saaledes maa man vel snarest søge Bynavnets Forklaring ved Hjælp af den først anførte Betydning, det overladte. Som alt sagt er Navnets første Led altid et Mandsnavn, ganske som ved Bynavnene paa -torp, Udflytterbyerne med det langt mindre Omraade og fra en langt yngre Tid. Torpens Personnavn peger hen paa den Mand,
