155
Hather dræber Starkad.
Lenni, Din Fader,
jeg Livet røved;
lad ved et Sværdhug
mig Skylden sone!
Af Dage mættet
jeg mod Vejmaalet længes,
af kommende Tid
Kummer kun venter.
Paa voksende Vækst
Vand Du øse,
men udgaaet Urt
af Mulden rykke!
Af Usling at fældes
ene mig ængster:
hvad Ingen kan fly,
kan han forlods tage!
Hather efterkom Starkads Ønske og sin egen Hævnpligt. Med et voldsomt Hug skilte han hans Hoved fra Kroppen, men saa megen Styrke boede der endnu i Kæmpen, at det faldne Hoved bed fast i Græsset.
Saaledes endte den berømte Helt, hvis Historie fylder hele den senere Del af den danske Oldtid. I Starkad har Nordboernes Opfattelse af Kæmpekraften faaet Personlighed og legemlig Skikkelse. Han er ikke blot taprere end nogen anden Helt, han er mere udholdende uagtet sine utallige Saar og Lidelser; end ikke Alderdommen røver ham hans uhyre Styrke. Ingen Tunghed knytter sig til det store, stærke Legeme, hurtigere end nogen anden færdes han fra Sted til Sted. Starkad hader alt forfinet Liv og kan som paa Trods lægge Tarvelighed indtil Simpelhed for Dagen; dog bliver han ikke raa og vild, og selv under Kampen giver han sig ikke Styrkens Naturmagt i Vold, han ser ned paa Bersærkernes Rasen. I det hele faar hos Starkad den legemlige Kraft ikke Overmagt over Aandens Evner. Han er snarraadig og opfindsom og kan være listig; han ynder ikke megen Tale, og han foragter Spillemænd og Gøglere, men Digtekunsten ærer han, og han er en stor Skjald, der har fuldttonende, dybe, tankerige Sange paa sine Læber. Stolt er han over sin Styrke og over sine Kæmpegerninger; han ærer kun den ædelfødte, men agter dog Bonden, han spotter enhver, der gaar ned under sin Stands Værdighed eller som tager Vinding uden personligt Arbejde eller paa en uædel Maade.
Starkad stod dog ikke for Nordboernes Tanke som en af de store Helte, der har sin egen Udvikling og over hvem en Straaleglans falder. De følte dog, at der i denne store, knudrede Skikkelse med de arrede Træk boede et for begrænset Livssyn. Rolf Krake, Sigurd Fafnersbane, Helge Hundingsbane — det var Nordboernes egentlige Helteskikkelser. Ved disse Heltes Side træffe vi da ogsaa lyse, skønne eller grumme Kvinder, eller vi se dem led-
20*
