156
Starkad som Sagnskikkelse.
sagede af Fylgjer og Valkyrjer, medens Starkad aldrig drages af Kvinder eller tages i Beskyttelse af dem. Ikke heller var Starkad for Nordboerne Idealet af en Hirdmand, saaledes som Bødvar Bjarke eller Hjalte. Starkad vandrer ensom sin Vej gennem Lande og Tider, og dog veed man, at han aldrig svigter sit Fødeland i Nøden og altid er trofast mod sin Konge og hans Slægt — indtil ogsaa han engang i Svaghed synder mod sit eget Ideal og paadrager sig en Skyld, for hvilken han først bliver befriet ved Døden.
VIII.
Braavallakampen.
Engang var Kongeslægten uddød i Danmark, og derfor valgte de enkelte Landsdele sig en Konge eller Styrer, saaledes Østmar i Skaane, Hunding i Sjælland, Hane i Fyen, Rørik og Hather i Jylland. Gyrith var det eneste Medlem af Slægten, der endnu var i Live, og hun besluttede sig omsider til at tage en Ægtefælle — saaledes som det allerede er fortalt (S. 137) — men Giftermaalet med Halfdan var i lang Tid barnløst. Ægtefællerne søgte Raad hos Guderne ved det store Offersted i Upsala, og her blev det dem svaret, at Halfdan skulde bringe Odin et Offer som Sone for, at han havde dræbt sin Broder. Snart efter fødtes dem en Søn, som blev kaldt Harald.
Halfdan søgte at samle det splittede Rige, men blev tidlig dræbt. Sønnen voksede imidlertid til, og da Ynglingen i lige saa høj Grad smykkedes af Skønhed, som han var kæmpestærk, tog Odin, der jo næsten havde Andel i hans Fødsel, ham i sin særlige Varetægt, ja tillagde ham endog Usaarlighed. Harald gav sig i Kamp efterhaanden med alle de Konger, som havde tilrevet sig danske Landskaber, fældede dem og samlede atter Riget til Helhed.
Da Asmund, Konge over Viken i Norge, var bleven stødt fra Magten af sin ældre Søster, ilede Harald ham straks til Hjælp paa sit Skib. I Kongepragt, men vaabenløs, førte han sine Mænd mod Fjenderne, hvis Spyd og Pile syntes sløve at glide ned ad Haralds Kjortel. Snart var Asmunds Søster fældet og hendes Krigere jagede paa Flugt. Harald ilede derpaa til nye Kampe; overalt bar han Sejren hjem.
En gammel højvoksen, enøjet Mand havde lært ham at opstille sin Hær i den Slagordning, som kaldtes Svinefylking. De forreste Rækker af Krigere dannede tre kegleformede Spidser, af
