161
Skaane herte til Danmark.
Danmark har den Dag i Dag et Overmaal af Grænser, og vi behøvede kun en Sjettedel af vor Kystlinie for at rumme vort Lands Areal. Endvidere ligge i det danske Ørige Landene saa tæt, at Sejladsen er lige saa let, som den er kort, paa det blide, omgængelige Hav, der har været befaret af Skibe allerede fra Stenalderens Tider. Skaane er knyttet lige saa nøje til Øriget, som den jydske Halvø er det, og Sundet var kun eet af de mange Bindeled, der bandt Landene til hinanden. Med god Grund kunde Skaane saaledes regnes blandt de danske Øer; det er alle Vegne omgivet af Vand — siger Adam af Bremen — og næsten en Ø, som kun ved en Arm af Landet slutter sig til Sverige. Det oldnordiske Navn for Skaane Skán-ey syntes jo ogsaa at angive dets Ønatur.
Men var Skaane saaledes ved Vandet knyttet til Danmark, var det paa den anden Side ved Landet adskilt fra Gøtariget. Hvis vi tænke os Skaane som en Ø, der engang i fordums Dage er bleven ført hen til og ankret op ved Sveriges Side, vilde Gønge Herreds nordlige Rand være det Sted, hvor Sammenvoksningen er foregaaet. Men denne nordlige Del af Herredet hed i gamle Dage Ørken; Ærkebisp Jens Grand havde saaledes Ørkenen i Gønge Herred i Forlening tilligemed det tilgrænsende Wætlands Herred med dets Ørken. Saadanne øde, vidtstrakte Strækninger betragtedes som tilhørende Kongen, og et Minde om hin Konings Øthken, som det hed i Middelalderen, lever endnu i Sognenavnet Ørkene.
Saaledes var Danmark ved øde og uvejbare Steder skilt fra Gøtariget. Nord og Syd for Ørkenen og de andre Grænser følte Beboerne sig skilte som ved en Skranke; ad de Veje, hvor nu Jernbanetogene ile, tænkte ingen dengang paa at drage til Sverige. Man maatte fare ad en af de to Strandveje, enten gennem Bleking — hvilket Landskab kun var svagt bebygget, og hvor den eneste Vej løb langs Kysten — eller mod Nord over Hallandsaas, hvis man da ikke vilde tage Vejen op ad de vandrige hallandske Aaer Nisaa og Lagaa; gennem den store Grænseskov og Kærstrækning Finnvid kunde man saa naa op til Værends mere frugtbare Egne. I vore Dage er ganske vist Samfærdselen mellem Skaane og Smaaland bleven overordentlig lettet, men det er dog stadig en ny Natur, der møder den rejsende, som Syd fra kommer til det fattige, højtliggende Smaaland. Og Bøgeskovene i Halland, Skaane og Bleking vidne endnu om, at disse Landsdele frembyde de samme Naturbetingelser som Øerne og Jylland, medens i intet af de øvrige svenske Landskaber Bøgen kan siges at danne Skovene.
Danm. Riges Hist.
I 21
