Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

163

Havenes Navne.

Bælt; Hjelm og Samsø laa i Bælt. I Knytlingasaga hedder det: »mellem Fyn og Sjælland gaar Bæltesund«, og dette Navn træffe vi i danske Kilder langt ned i Middelalderen som det rette Navn for det store Bælt. Derimod sagde man ikke »Lille Bælt«, som er en Betegnelse fra ganske ny Tid; mellem Jylland og Fyn gik Medelfartsund.

Sundet var det egentlige Navn for den østligste Gennemfart, dog forekommer allerede i de islandske Sagaer Eyrarsund, Øresund. Dette Navn kan næppe sættes i Forbindelse med en Øre, Hank, eller med Stedet Ørekrog (Helsingør), snarere derimod med or, i enkelte danske Mundarter ovr (oldnordisk eyrr), sandet, gruset Jord langs Havet; Skanør eller andre sandede Punkter ved Sundet have da givet det Navn.

Naar vi synge om »Codans Bølge«, benytte vi et Udtryk, som stammer fra den spanske Geograf Pomponius Mela (o. 50 e. Kr.) og hans samtidige Plinius d. æ. (der døde 79). De fortælle begge om et Sund eller Bælte Nord for Elben sinus Codanus, der er fyldt af mange Øer, mellem hvilke Scadinavia er den største. Mela kalder dog Øen Codanovia og synes saaledes at give det codanske Sund og Scadinavien samme sproglige Herkomst. Om han har Ret i denne Antagelse, kan ikke afgøres, men sikkert er det, at Scadinavia — ved Siden af denne Form forekommer dog ogsaa Scandinavia, Scandia, Scandza — stammer fra Navnet Skaane. Ordets Endelse er det oldtyske avi, en Ø (oldn. ey); scadn- vilde svare til det danske Skán-i som oldtysk nâdel svarer til oldnordisk nál, en Naal. I Beovulfsangen træffe vi Scedenîg som Betegnelse for Skaane saavel som for Daneriget overhovedet.


Vi have allerede i Bogens indledende Afsnit skildret, hvor faa Forandringer der ere foregaaede i Fordelingen af Hav og Land og i Danmarks ydre Omrids, siden Bebyggelsen af Landet begyndte og især siden Jernalderens Dage og Sagntiden. Imidlertid har Landets Udseende skiftet Karakter, den Klædedragt, som Jorden bærer, er bleven en anden, i Planternes og Dyrenes Verden ere mange Forandringer foregaaede. Det vil være lærerigt at blive sig denne Forskel fra vor Tid i Naturens Udseende bevidst og at faa Øje for, i hvilket Omfang det hele Sceneri har været forskelligt.

Som allerede nævnt falder denne Tid i en Periode, som man har betegnet som Bøgens, fordi dette Træ nu begyndte at give Landskabet Karakter, ikke saaledes at forstaa, at Bøgen var det

21*