183
Odin.
Aserne vilde betvinge den frygtelige Fenrisulv, som gik løs paa dem og paa Menneskeverdenen, men det lykkedes dem kun ved en List. Alle Baand, hvormed Guderne bandt Ulven, rev den over, men til sidst lode de Dværgene smede en kunstig Lænke, dannet af Kvinders Skæg, Bjergerødder, Kattetrins Lyd, Fiskeaande og Fuglespyt. Fenrisulven gav Lov til, at Guderne maatte prøve at binde den med dette Baand, der saa saa uskyldigt ud, dog skulde Tyr lægge sin højre Haand i dens Gab som Pant paa, at den igen blev løst. Forgæves sled Uhyret i Lænken; det var bundet for altid, men til Straf bed det Haanden af Tyr!
Hos de islandske Skjalde besynges Tyr som Krigens tapre Gud. Et af Tegnene i Runerækken var ham viet (ᛏ hed Tyr), og der var knyttet Tryllekraft til Runen:
Sejr-Runer Du agte:
om sejre Du attraar,
i Sværdhjaltet skær dem,
nogle ved Odden,
ved Æggen andre,
og nævn to Gange Tyr!
Vi vende os dernæst til den Gud, som paa den islandske Skjaldedigtnings Tid havde taget Pladsen som den øverste blandt Guderne. Odin er tidlig bleven dyrket af flere germanske Folk. Franker ikke mindre end Sachser og Thüringer ærede Wodan, og han blev af Mænd, som vare kyndige i Romernes Gudelære, lignet med Mercurius, saaledes som denne opfattedes i Kejsertiden, den overalt virksomme, snilde og veltalende Gud, hvem Handel, Samfærdsel mellem Mennesker og dernæst Digtekunst ligger paa Hjerte.
I sin første Oprindelse har Odin maaske været en Gud for Vinden, Navnet synes i alt Fald at antyde dette (Wodan af en indoeuropæisk Rod vâ, at blæse, jfr. Vind), men denne oprindelige Karakter har Guden i hvert Fald for længe siden strøget af sig.
Det bør i det hele erindres, at de hedenske Guder ikke ere Begreber. Efter at den Tanke, som først fødte dem, er glemt, har Guden levet sit eget Liv i en ny Verden, nemlig i hele Folkets Tro og Fantasiliv. Paa en stadig fyldigere Maade har Folket udformet den oprindelige Skikkelse, det har prøvet Guden og hans Kraft ved mangen Lejlighed; for at tilfredsstille den poetiske Følelse har det iført ham mange Klædemon, og der er bleven digtet en Række Myter, hvori Guden har en Hovedrolle. Men Myten har maaske
