191
Vanerne optages blandt Guderne.
Vanerne jævnbyrdigt med de andre Guder. Njørd — hedder det —
blev fra Vanernes Side givet som Gidsel.
Bag ved hin mytiske Fortælling synes der saaledes at ligge et Stykke af den graa Oldtids Religionshistorie. Vanerne vare Guddomme for de berigende Erhverv, for Agerdyrkning, Søfart og Handel; det var rolige, snilde Væsner, hvis Natur var de vilde og djærve Aser imod. Aserne maatte frygte, at Menneskene ved at ære Vanerne vilde miste Mandighed og Selvstændighed, men efterhaanden som de erfarede de nye Guders Magt, indsaa de, at de maatte udsone sig med dem.
Med denne Opfattelse stemmer det, at Asaguderne klart nok ere de ældste Guddomme; de have fulgt de germanske Folk saa godt som overalt, hvor de vandrede hen, hvorimod Vanerne udelukkende ere nordiske Guder. Af Beretningerne om Nerthus og Ing lære vi dog, at nedertyske Stammer toge Del i Dyrkelsen af Vaner. I Landene ved Vesterhav og Østersø synes der altsaa, efterhaanden som fredelige Erhverv fik Lejlighed til at blomstre, at være opstaaet Guder for Søfart og Agerbrug, som vandt Anseelse og Sæde jævnsides med Aserne. Og naar i de gamle Beretninger stundom Thor eller Odin og til andre Tider Frø nævnes som den øverste blandt Guderne, vil det ses, at enhver af disse Guder i Virkeligheden stod øverst inden for forskellige Gudekredse.
Skønt de fredelige Guder saaledes optoges i Gudeverdenen,
vedblev denne dog i første Række at repræsentere Krig og Kamp.
Nordboerne kunde kun tænke sig Guderne som kæmpende med
havde blandet Luften med lumsk Svig eller givet Ods Mø [Freyja er gift med Od] til Jættens Ætling. — Thor, svulmende af Harme, slog ene løs [paa Jætterne]han bliver sjældent siddende, naar han erfarer sligt. — Eder, Aftaler og Tilsagn bleve brudte, de højtidelige Løfter, som vare givne. — Hun veed, at Heimdals Horn er gemt under det himmelhøje, hellige Træ. Hun ser det vædet af den stride Kos fra Valfaders Pant. Forstaar I end dette, eller hvad? — Ene sad hun ude, da den aldrende, skrækindjagende As [Odin] kom og saa hende i Øjet. »Hvad vil Du vide? hvorfor fritter Du mig?« »Jeg veed. at Odin skjulte sit Øje i Mimers store brønd [Odin havde, for at faa en Drik af Visdomsbrønden, givet sit ene Øje i Pant]. Daglig hver Morgen drikker Mimer Mjød af Valfaders Pant. Vide I end, eller hvad?« — Hærfader [Odin] skænkede hende [Vølven] Ringe og Halsbaand. Hun besad klog Tale og Sekraft ved Tryllemidlers Hjælp. Hun saa vidt og viden over alle Tidsaldre. — Hun saa viden om Valkyrjer komme, rustede til at ride til Gotefolket [Menneskeverdenen]. Skuld bar Skjold, Skøgul var den anden, Gunn, Hild, Gøndul og Geirskøgul [herved bebudes den sidste store Verdenskamp].
