192
Loke.
Modstandere, fremfor alt med de onde Jætter, som i lige Grad vare Guders og Menneskers Fjender. Og Kampen varer evigt; Guderne formaa ikke at tilintetgøre de vældige Aander, der stadig true Gudeverdenen og angribe den.
Men ogsaa oppe i Gudernes egen Kreds havde indre Stridigheder tæret paa den gamle Kraft og hidført Farer. Nordboerne havde opfattet Guderne i menneskelig Skikkelse, deres Fantasi havde stadig i højere Grad dannet Myter om dem som virkende under menneskelige Vilkaar; men derved var menneskelig Ufuldkommenhed mere og mere kommen til at klæbe ved de høje Guddomme. Thor havde en Tid ladet sig sin Hammer fraliste, Frø havde for at vinde sin Hustru Gerda bortgivet sit Sværd, Tyr var bleven narret til at lægge sin Haand i Fenrisulvens Gab og havde mistet den.
Saaledes vare Guderne blevne anfægtede udefra og indefra. Tanken om en Afgørelse og et Vendepunkt rykkede stadig nærmere. Der maatte komme en Tid, da Gudernes Magt blev brudt, eller ogsaa maatte de undergaa en Rensning for alle Skrøbeligheder. Allermest maatte dette Øjeblik nærme sig, efter at det godes og ondes Princip saa at sige havde faaet legemlig Skikkelse i Gudekredsen. Dette var sket, da Nordboerne dannede Gudeskikkelserne Loke og Balder — de ere ganske ukendte inden for den tyske Verden. Om disse Guder fortaltes der Myter, som høre til den nordiske Gudetros skønneste og sindrigste.
Loke er af Jætteslægt, men har i Tidernes Begyndelse blandet Blod med Odin. Hans Magt strækker sig over alle Jordens Dele. Den frygtelige Midgaardsorm i Verdenshavet, der omslutter Jorden i Favntag, er hans Søn; den gustne Hel i Underverdenen er hans Datter, og Ilden staar i hans Tjeneste. Men den største Magt udøver han dog ved sin listige Kløgt. Han er snild, men med Opfindsomhedens Vrangside, som fører til Haarkløveri og golde Paafund; af Ydre er han skøn og vindende, som Ondskaben kan være tækkelig og bedaarende. Bonden kalder derfor ogsaa pralende Ugræs, som ligner det nyttige Korn, Lokes Græs eller Havre (Fig. 75).
Guderne vare imidlertid stedte i saa mange Trængsler, at de følte Lokes Kløgt som en uundværlig Hjælp, hvorfor de fandt sig i hans tøjlesløse Tunge. Da Havguden Æger gjorde et stort Gilde paa Læsø for Guderne, var Loke ogsaa til Stede, og ingen af Gæsterne gik fri for hans tirrende Spot. Loke vidste at fremdrage Brøst og
