193
Balder.
Lyder hos enhver af Guderne, og de bleve ham alle Svar skyldige; end ikke den kloge og veltalende Odin var ham jævnbyrdig i Ordstriden. Da kom omsider Thor til Hallen, og vel blev ogsaa han hudflettet af Spotteren, men saa stor Frygt havde Loke dog for Thor og hans Hammer, at han nu dreves af Gaarde.
Odin og Frigg havde en Søn Balder. Gudens Navn synes at betyde Herre (angelsachsisk bealdor, Herre); det er bevaret i Stedsnavnet Baldersbrønde (ved Roskilde), som allerede Saxo henfører til Guden. Balder var saa skøn af Udseende og skær af Farve, at det lyste af ham; en Urt, der er saare hvid, bliver efter ham kaldt Baldersbraa (brá d. e. Bryn; Fig. 76). Balder er blandt Aserne den, der taler fagrest, han øver helst Barmhjertighed og er den klogeste; han optager i sin Personlighed saa at sige alle de gode Egenskaber, som udmærke Guderne. Balder er stærk og tapper, men uden at være haard og grum, og han har ingen anden Fjende end den onde Loke.
I Gudeverdenen med dens mange stridige Led er Balder det sammenholdende Baand, og under Følelsen af den fredsæle Guds Betydning frygte Guderne for, at noget skal tilstøde ham. Frigg har taget Ed af Ild og Vand, Malm og Sten, Jord og Træ, Dyr og Orm om at de ikke ville skade Balder, kun een har hun glemt, den tarvelige Mistelten, som vokser paa et fremmed Træ. Heraf
Danm. Riges Hist.
I 25
