211
Kristendommens Indførelse hos Sachserne.
uforsonlige hedenske Parti Widukind var desuden flygtet til Danmark. Men da Karl tre Aar senere var paa et Hærtog i Spanien og der kom Efterretning om, at han havde lidt Nederlag ved Roncesvalles, rejste Sachserne sig paa ny, Widukind vendte hjem, og Hærene stormede frem mod Rhinen (778). Sejrrig nedslog Karl imidlertid al Modstand, Sachserne maatte finde sig i, at Landet nu ordnedes paa frankisk Maade med Grever som verdslige Styrere, og at det lagdes under Bispedømmer; endog Beboerne Nord for Elben (Nordalbingerne) lovede ved Udsendinge at modtage Daaben. Karl holdt en glimrende Rigsdag ved Lippe inde i Sachsernes Land, og ved den kom ogsaa Udsendinge fra den danske Kong Sigfred til Stede, nemlig Halfdan og hans Ledsagere (782).
Ikke saa snart var Karl igen draget bort, førend Widukind rejste en ny Opstand. Den skulde paadrage Sachserne en gruelig Straf og lokke Kong Karl til et rædselsfuldt Skridt. I sin Harme over den uophørlige Modstand forlangte Karl 4500 af de oprørske Sachsere udleverede. Hans Bud blev efterkommet, og ved Byen Verden ved Aller bleve de paa een Dag alle nedhuggede. Ingen kan undre sig over, at denne Blodstrøm kaldte Sachserne fra alle Landets Dele til Vaaben, og nu maatte Karl i tvende aabne Slag (ved Detmold og Hase 783) endelig besejre det forbitrede Folk. Derefter var al Modstandskraft brudt, selv Widukind besluttede at lade sig døbe (785).
Sachsen blev nu omordnet som et kristent Land; alle hedenske Skikke forbødes, enhver Sachser skulde modtage Daaben under Dødsstraf, hvert Barn, som fødtes, skulde øses med Vand, inden det blev eet Aar gammelt. Paa Søn- og Helligdage maatte alle søge Kirke; de døde skulde alene jordes paa Kirkegaarde, ikke i Høje. Dødsstraf var sat for den, der haanede kristen Skik eller fornærmede en Præst, og Døden rammede enhver, der blotede paa hedensk Maade eller lod Lig brænde.
Landet deltes i Stifter, og Bispesæder grundedes; ved Tiende og andre Paalæg skaffedes der Præsterne det fornødne til Underhold. Men Tienden blev netop en af de værste Anstødsstene for den kristne Læres Fremtrængen og bidrog mægtigt til, at Almuen i det nordlige Sachsen under nye Opstande rejste sig mod Trykket.
Saadanne vare de Begivenheder, som i Løbet af det 8. Aarhundrede vare foregaaede i Landene ved Nordsøens Kyst. Lige saa betydningsfulde som de vare for Folkene selv, lige saa indgribende
27*
