214
Kong Godfred ruster sig til Kamp mod Kejser Karl.
ikke kunde nærme sig Danmark paa en mere afskrækkende Maade end Tilfældet var ved Karls sidste Fremfærd i Sachsen. Sachsernes fornyede Opstande havde hidset og tirret Karl, den grumme Side af hans Karakter tog Overmagt, og han besluttede ikke blot at dræbe Hedninger i Mængde, men at udrydde Hedenskabet med Rode. I Stedet for den langsomme Mission, hvormed de tyske Folk ellers af varmhjertede, glødende Forkyndere vare vundne for Kristendommen, traadte et Kongebud om, at Troen skulde antages, og saa hurtigt gik Religionsskiftet for sig, at Gejstligheden vanskelig kunde følge med og maatte lade de uberedte Gemytter senere modnes for den Tro, de havde modtaget.
Men de Danske maatte endvidere ængstes af den samme Frygt, der tidligere havde grebet Sachserne, nemlig Tanken om, at Kristendom og Lydighed under Frankerkongen vare eet. Fra Sachsland hørte man om utaalelige Afgifter til Kirken, om strenge Love og mange Byrder, saavel som om idelige Oprør. Vel holdt Stormændene fast ved Kristendommen, og Widukind levede i Stilhed, men Almuen stod ofte i lys Lue, og Karl kuede den da paa den frygtelige Maade, at han flyttede mange Tusinder af Bønder bort fra deres Hjem ned til Rhinegnene. Mangfoldige Sachsere fra Landene Nord for Elben maatte saaledes med Kvinder og Børn drage mod Syd, medens Karl gav deres Land til Abodriterne, et slavisk Folk, der boede i Meklenburg og det østlige Holsten og som havde været hans Forbundsfælle under Kampen. Da dette skete (804), samlede Kong Godfred (Gøtrik), som nu regerede i Danmark, sin Flaade og hele sit Rytteri ved Sliesthorp og indtog en truende Stilling over for Frankerne.
Saaledes syntes da den tusindaarige Kamp mellem Tyske og Danske at skulle indledes. Kejseren havde slaaet Lejr ved Hollenstedt paa Sydsiden af Elben, og der begyndtes Forhandlinger om Fred mellem Karl og Godfred, ja det saa næsten ud til, at en personlig Sammenkomst mellem de to Herskere vilde komme i Stand, men Godfreds Mænd holdt ham tilbage, idet de frygtede for Svig. Imidlertid gik der Udsendinge mellem den danske Konge og Karl, der fra sin Side forlangte, at de Sachsere, som vare flygtede til Danmark, skulde udleveres ham. Denne Fordring har Godfred ganske sikkert afvist.
Kong Godfred tænkte desuden aabenbart paa mere end et passivt Forsvar over for Frankerne. Han paastod, at Abodriterne, der raadede over Nordalbingien, havde krænket Freden med de Danske. Derfor sejlede han i Aaret 808 med sin Flaade over Havet til deres
