215
De Danskes Indfald i Abodriternes Land.
Land, trængte hærgende helt ind i det indre og stormede flere Fæstninger, saa at to Tredjedele af Abodriterne gjordes skatskyldige; Reric, en vigtig Handelsplads ved Kysten, blev helt ødelagt. Smeldingerne og Linonerne, der boede Syd for Abodriterne, faldt fra dem og sluttede sig til Godfred, ligeledes søgte Wilzerne, den mægtigste af de slaviske Stammer ved Østersøens Sydkyst, frivilligt hans Venskab. Ikke desto mindre lede de Danske store Tab, og mange af de fornemste faldt, deriblandt Kongens Brodersøn, Tronfølgeren Reginald (Regnvald). Godfred trak sig derpaa tilbage til Sliesthorp, hvor ban gav Befaling om, at der skulde bygges en Grænsevold lige fra Østersalt til Vestersø langs med den nordlige Side af Ejderen; den skulde kun have en eneste Port, gennem hvilken Vogne og Ryttere kunde færdes. Efter at have fordelt Arbejdet mellem sine Høvdinger, drog Godfred til andre Dele af sit Rige.
Kejser Karl var rasende over den »vanvittige« Konges Adfærd og sendte sin Søn Karl med en stærk Hær imod ham. Godfred var vistnok allerede paa Tilbagetoget, da Karl slog Bro over Elben og hærgede de frafaldne Linoners og Smeldingers Lande, ikke uden store Tab. Saaledes havde Kampen været haard for alle Parter.
Men Godfred lod ved nogle Købmænd Kejseren melde, at Abodriterne, og ikke den danske Konge, vare Skyld i Fredsbrudet. Dersom Kejseren vilde beramme en Sammenkomst, vilde hans Høvdinger kunne mødes med Frankerkongens Grever for at forhandle og mulig aftale en Erstatning. Det kom virkelig til et Møde ved Beienfleth ved Stør, men de lange Forhandlinger førte ikke til noget Resultat. Den fordrevne Abodriterhøvding Drosuk fik dog Lov af Godfred til at vende tilbage til sit Land, imod at han gav sin Søn til Gidsel; tillige fik han Ret til at straffe Wilzer og Smeldinger med Ild og Sværd, hvad han ikke undlod.
Da Karl kort efter lod en Fæstning anlægge ved Stør (Itzehoe) og Godfred mærkede, at Abodriterfyrsten i Virkeligheden understøttede Kejseren, gav han nogle af sine Vasaller det Hverv at tage Drosuk af Dage, hvad de ogsaa svigefuldt udførte i Byen Reric. Godfred vilde i det hele byde Karl Trods, ja hjemsøge ham i hans Rige. Han sendte i det følgende Aar (810) 200 Skibe ud paa Togt til Frislands Kyster; Krigerne plyndrede først Øerne, gik derpaa til Fastlandet, sejrede i tre Træfninger og fik en Tribut paa 100 Pund Sølv af Friserne.
Den danske Konge pralede med, at han vilde besøge Kejseren i selve Aachen og vinde hele Germanien, ligesom han allerede ansaa
