220
Overfaldet paa Lindisfarne 8. Juni 793.
Et Tidsrum af hel anden Art skulde imidlertid oprinde. Mangen en Gang kan en ny historisk Periode siges at begynde paa en bestemt Dag og Time — som Trediveaarskrigen, da de kejserlige Raader kastedes ud af Borgvinduet paa Hradschin den 23. Maj 1618, eller Revolutionen med Bastillens Storm paa Julidagen 1789 — ikke saaledes at disse Begivenheder gav Anledning til den Bevægelse, som kom, hvorimod de fuldt betegnede, hvad Tiden nu var moden til. Netop saaledes maa Vikingetiden siges at begynde den 8. Juni 793.
Det kom som et Lyn fra en klar Himmel, da Hedninger paa denne Dag pludselig viste sig foran Klosteret og Bispesædet paa den hellige Ø Lindisfarne (Holy Island) ved den northumberske Kyst.
»Man troede ikke, at et saadant Søtog var muligt« — udbryder Alkuin. Den berømte Lærde havde været paa Besøg i sit northumberske Fødeland og var netop taget hjem til Frankerriget, da Efterretningen kom om den store Ulykke. Nogle af hans gejstlige Brødre og Søstre vare faldne for Sværd, andre druknede, Helligdommen var bleven plyndret, Kvæget hugget ned og slæbt bort. Alkuin sendte Trøstebreve til sine Venner, til Northumberlands Konge, Bisperne og den menige Gejstlighed. Han lægger dem paa Sinde, hvordan England i halvfjerde Hundredaar har været forskaanet for Angreb af ydre Fjender, medens nu en aldeles ukendt og uventet Fjende har hjemsøgt Landet. Folket maatte vel have forskyldt disse Lidelser, men derfor burde alle Kristne mande sig op og ved Afholdenhed og Samdrægtighed berede sig paa at optage Kampen. Thi som Jeremias siger: »Fra Norden skal alt ondt komme over Landets Indbyggere!«
Hævnen for denne Plyndring lod i øvrigt ikke længe vente paa sig. Vikinger gjorde Aaret efter et nyt Indfald i Northumberland, idet de plyndrede Klosteret i Jarrow i Nærheden af Tynes Udløb, men her blev en af Høvdingerne fældet, nogle af Skibene led Skibbrud, hvorved mange Krigere druknede, medens andre, som slap i Land ved Flodmundingen, nedhuggedes af Beboerne. I et af disse Aar landede ogsaa tre Skibe i Wessex. Kongens Foged red dem i Møde, idet han ansaa dem for Købmænd og ikke for Sørøvere; da droge de de blanke Vaaben frem og dræbte ham og hans Folk.
I det hele høres der paa disse Tider om Indfald og Plyndringer rundt om i Landene. Vikinger hærge paa Øer ved Frislands Kyst, og de plyndre andre Øer i Havet ved Frankrigs sydlige Vestkyst,
