ANDET AFSNIT.
VIKINGEHÆRENE OG EROBRINGERNE.
I.
Normannerhæren danner sig. Dens Ordning og Love. Normannernes Skibe og Krigskunst.
I Aarene omkring 865 er det, at Normannerhæren danner sig. Hidtil havde vel nok Vikingeskibene, samlede i Flaader, kastet sig over Kysterne og hærget snart her, snart der, men nu indtræder den Forandring, at Flaaderne blive langt større og tage fastere Stade i enkelte Egne, ligesom Krigernes Skarer vokse betydeligt i Tal; de tabe deres Karakter af Strejfkorps og samle sig til store Hærlegemer. Fjenderne have vanskeligt ved at fordrive denne Hær, hvor den slaar sig ned, og maa ofte være tilfredse med at tvinge den til at holde sig inden for dens Standlejr. Men Hæren har desuden Planer om at tage fastere Bopæle i Landet, den er et helt Folk, der er paa Vandring og har Hjemmet med sig. Hustruerne dele jævnlig Lod med Mændene, ofte nævnes det, hvorledes Lejren rummer Vikingernes Kvinder og Børn, ja det kan hænde, at Kvinderne selv tage Del i Kampen.
Derfor høre vi i Udlandets Kilder fra denne Tid stadig Tale om »den hedenske Hær«, »den danske Hær«; det er med »Hæren«, at Kongerne slutte Overenskomst. Det var disse Hære, der senere toge Landskaber i fremmede Lande i Besiddelse og dannede nye Stater, og saaledes kan man betragte Vikingehærenes Samfund som Forløbere for eller som Overgangsled til de senere Statssamfund. Vi maa tænke os disse Hære efterhaanden opstaaede ved en Sammenvoksen af forskellige mindre Flaader, anførte af Høvdinger eller Goder for et enkelt Landskab, der har besluttet sig til Udvandring, eller førte af Medlemmer af Kongeslægten, hvem ikke Herredømme
