266
Normannertog til Frankrigs Vestkyst.
teristisk for Normannerne, at de vide at afpasse deres Hærfarter efter de stedlige Forholds forskellige Karakter, og saaledes afvige da ogsaa de derfra foretagne Togter fra Farterne paa de nordfranske Kyster. De overvintre næsten aldrig i Landets Indre, men naar Aarets mildere Tid begynder, drage de paa lange hurtige Togter op ad Floderne og vise sig pludselig foran Nantes, Tours, Blois, eller foran Bordeaux, hvorpaa de atter — efter at have taget det søgte Bytte eller mødt for stærk en Modstand — ty til Kysten. Snart hærge de oppe imellem Bretagnes Klipper, snart færdes de i det mosefyldte, skovrige Vendée eller hjemsøge Akvitaniens rige Klostre og Byer, stundom kæmpe de Syd for Garonne mod Baskerne. I disse vestlige Egne fandtes ofte misfornøjede Fyrster eller urolige Befolkningsdele, som ikke toge i Betænkning at have Hedninger til Vaabenfæller, men Vikingerne mødte her ogsaa tapre Forsvarere af Landet, der gjorde dem Striden hed. Blandt disse blev især Grev Robert den Stærke berømt; gentagne Gange slog han Normannerne og fik til sidst Heltedøden i Kampen mod dem. Hans Tapperhed kastede Glans over hans Slægt, som engang skulde stige op til Frankrigs Trone.
Af en anden Art vare Vikingetogene paa Frankrigs Nordkyst og i Landene om Scheldes og Rhinens Mundinger, om end stundom de samme Flaader, som huserede paa de vestlige Floder, søgte Virkefelt paa Seinen. Det var da ogsaa ved denne Flods Bredder og i Kystlandene mellem Seine, Schelde og Rhin, at i Aarhundredets sidste Tredjedel nogle af de haardeste Vikingekampe skulde udkæmpes. Her danne de største Hære sig, her udkæmpedes de blodigste Slag. Vikingerne havde ofte faste Lejre et langt Stykke inde i Landet, og de hjemsøgte herfra de øvre Floddale, snart i Frost og Sne, snart i den hede Sommertid eller naar Vinhøsten beskæftigede By og Bygd. Saa viste om Natten brændende Huse, hvor Vikingerne havde haft deres blodige March, og rundt om ved Vejene laa Lig i større Tal end man kunde naa at faa jordet.
Kun sjældent havde Frankerne Held over for Vikingerne, og Folket følte sin Nød som en Straf fra Himlen. Et Lyspunkt var dog den unge Kong Ludvigs heltemodige Kamp med Normannerne ved Saucourt 881. Efter sin Fader Kong Ludvig den Stammendes Død 879 havde han arvet Riget i Vestfranken. Hedningerne vare paa den Tid fra Flandern dragne Syd paa og vare gaaede over Somme for at rykke til Beauvais. En større Afdeling, der var draget
34*
