383
Knud ruster sig til Tog mod England.
overfalde de Danske i deres Borge. I en af disse befalede Hemming, Thorkil den Højes Broder, og baade han og Borgens hele øvrige Besætning bleve dræbte. Da opgav Thorkil sin Stilling i Kong Æthelreds Tjeneste og kom med 9 Skibe dragende til Danmark, hvor han sluttede sig til Knud og tilskyndede ham til at erobre England tilbage. Da nu ogsaa den svenske Konge Olaf, en Søn af Knuds Stifmoder Sigrid, lovede Hjælp, var det store Skarer, som saaledes samledes under Knud.
I et Skrift, som en Klerk paa disse Tider har forfattet til Lovprisning af Knud eller rettere af Dronning Emma, fortælles det, at den store Flaade talte 200 Skibe og straalede af Guld, Sølv og Purpur; den rummede et udsøgt Mandskab af ædle, kamplystne Krigere, ikke en Træl eller en frigiven fandtes om Bord, »og alle vare saa rappe og raske, at de med Ringeagt saa ned paa Hestfolks Hurtighede (jfr. S. 354).
Næppe var Knud landet i England, førend den underfundige Ealdorman Eadric Streona (d. e. den vindesyge) svigtede sin Herre og lokkede 40 Skibe med sig over til Knud. Æthelreds tapre Søn Edmund var dog beredt til Kamp, men han blev ladt i Stikken baade af sin fejge Fader og af Tropperne. Paa den Tid ankom Knuds Svoger Erik Jarl med friske Krigere; han havde efter at være bleven opfordret til at deltage i Toget overdraget Magten i Norge til sin Søn Hakon og til sin Broder Svend og sluttede sig til den danske Hær. Snart lykkedes det de nordiske Krigere at underlægge sig hele England med Undtagelse af London og det nærmestliggende Land, hvor Æthelred stadig sad i Skjul, og hvorhen nu ogsaa Edmund, forladt af alle, var flygtet. Og her døde Æthelred den 23. April 1016.
De Stormænd, som vare til Stede i London, kaarede sammen med Byens Forsvarere den tapre Edmund til Konge. Men kun paa denne ene Plet af det angelsachsiske Rige holdt man fast ved den gamle Kongestamme. Alle andre høje og fornemme Angelsachsere, gejstlige og verdslige, kom sammen i Southampton og hyldede Knud, ligesom de afsvor al Æthelreds Afkom, og Knud lovede, at han vilde være dem en tro Herre.
Knud vilde nu bryde den haardnakkede Modstand, som Landets Hovedby udviste, og han gravede en stor Grav uden om London, som derved helt blev omflydt af Vand. Men inden Afspærringen var fuldført, var Edmund sluppet bort og aabnede en ihærdig Kamp imod Knud fra de Landskaber, hvor der endnu fandtes Vilje til Modstand. Først og fremmest rejste han Mændene i de
