397
Knud drager til Rom.
Da Vaaren nærmede sig, gav Knud sig paa Vej til Rom, saaledes som det længe havde været hans Agt. Knud havde mange Anliggender at forebringe for Paven, baade paa sit danske og sit engelske Riges Vegne, han havde stor Rejsetrang og Lyst til at se Verden, han vidste desuden, at han var den første af Nordens Konger, som drog ned til den hellige Stad. Vejen gik over Flandern og Burgund, hos hvis Konge Rudolf III Knud havde særligt Ærinde, men denne var alt draget til Italien. Ved Paasketid samledes en glimrende Forsamling af Konger, Fyrster og talrige Bisper i Rom, og paa Paaskedag (26. Marts 1027) bleve Kong Konrad II og hans Dronning Gisela højtidelig kronede af Pave Johan i Peterskirken. Efter at Messen var sunget, skred Kejseren med Kong Knud og Kong Rudolf ved sin Side tilbage til sit Palads.
Hvad Knud havde paa Hjerte, da han drog til Rom, faa vi at vide af et Brev, som han sendte til det engelske Folk. Jeg giver eder til Kende — skriver han — at jeg nylig er rejst til Rom for at bede om mine Synders Forladelse og for de Folks Velfærd, som staa under mit Herredømme. Jeg havde tilforn givet Gud mit Løfte om denne Rejse, men jeg kunde for mine Rigers Skyld ikke fuldbyrde det før nu. I skulle vide, at der ved Paaskehøjtiden var en stor Forsamling i Rom, og at Pave Johan og Kejser Konrad og mange Fyrster alle tog vel imod mig og ærede mig med Gaver baade af Guld- og Sølvkar og dyrebare Kapper og Klæder. Jeg talte med Kejseren, Kong Rudolf og andre Fyrster om mit engelske og danske Folks Behov, og de tilsagde mig for alle dem, der drage til Rom, en sikrere Fred, ingen Vejspærre og ingen uretfærdig Told. For Paven kærede jeg, at mine Ærkebisper trykkes af overvættes store Pengeafgifter for Pallium (Tegnet paa den ærkebiskoppelige Værdighed), og det blev bestemt, at sligt skulde for Fremtiden ophøre. Jeg takker den almægtige Gud for, at jeg har lykkeligt kunnet bringe mit Forsæt til Udførelse; jeg har lovet Gud at regere mine Riger gudfrygtigt og retfærdigt; jeg bereder mig til med Guds Hjælp at aflægge alt, hvad jeg af Ungdoms Heftighed og Forsømmelse hidtil har kunnet handle imod det, som Ret er.
I Brevet lover han at vende hjem til England, naar han har ordnet Danmarks ydre Forhold. Efter at dette var sket i Løbet af Sommeren, drog han tilbage til England. Men da havde han alt Planer om et Straffetog til Norge.
