434
Godskalk, Abodriternes Fyrste.
og tillige underlagde sig Nabostammer. Han havde ægtet Sigrid, en Datter af Svend Estridsen.
Godskalk var saa ivrig for Kristendommens Udbredelse blandt sit Folk, at han ofte i Kirken efter Præsternes Prædiken yderligere forklarede paa enfoldig Maade, hvad der kunde være dunkelt for den jævne Mand. Nu syntes da endelig Tiden kommen for Vendernes Omvendelse, Kirker og Klostre rejste sig vidt omkring, og Adalbert støttede paa enhver Maade Godskalks Værk. Da det stridbare Nabofolk i Øst, Circipanerne, stadig laa i Krig med andre Stammer, forenede Hertug Bernhard af Sachsen, Svend Estridsen og Godskalk sig om at bekæmpe dem, og Circipanerne maatte købe sig Fred, hvorefter de lagdes ind under Godskalks Magt. I hans halvkristne Rige kunde da tre Bispedømmer oprettes, nemlig Meklenburg og Ratzeburg foruden Aldenburg i Wagrien.
Da skulde en sørgelig Daad brat afbryde alt det vundne og i over et halvt Aarhundrede standse Kristendommens Vækst.
I det samme Aar, da Adalbert blev styrtet, udbrød der en Opstand, som Godskalks egen Svoger ledede. Godskalk selv blev dræbt i Lenzen ved Elben 7. Juni 1066; Præsten Yppo maatte som et Offerdyr lide Bloddøden foran Alteret, i Meklenburg fangede Oprørerne den ærværdige Bisp Johannes, jog ham under Forhaanelser gennem Landet, huggede Hænder og Fødder af ham og bragte Guden Redigast i Rethra hans afhuggede Hoved som Offergave. Godskalks Hustru og hendes Terner joges under Stokkeprygl nøgne ud af Landet. Og nu vendte Hedningernes Raseri sig imod de Lande, hvorfra den forhadte Lære var kommen. Stormarn led frygtelig under Brand og Sværd; det befæstede Hamburg blev aldeles ødelagt, hvert Kors, Hedningerne traf paa deres Vej, blev sønderbrudt.
De Forsøg, som Hertug Ordulf gjorde paa atter at optage Kampen mod Slaverne, bleve snarere til Latter og Skam end til nogen Nytte, og saaledes vare atter Østersølandene viede til Hedenskab.
IV.
Kong Harald Haarderaades Togter til Danmark. Slaget i Nisaa 1062 og Freden 1064.
De islandske Sagaer synes at skildre os Forholdet mellem Kong Svend og den norske Konge saaledes, at denne igennem sytten Aar førte en sjældent standset Fejde mod Danmark, indtil omsider en Fred blev sluttet. Nærmere beset turde dog vistnok alle disse
