435
Harald Haarderaade angriber Danmark.
Søkampe høre hjemme i de nærmeste Aar efter Svends Tronbestigelse (1043—50) og i Aarene 1060—64. Der synes at have været en Tiaarshvile, efter hvilken den norske Konge paa ny tog Kampen op.
Men hvor betegnende ere ikke disse Togter for Harald! Vi se ham som en Skikkelse fra længst forsvundne Dage, han er en Byttetager paa fremmede Strande som Vikingetidens Helte, han er hverken en Erobrer som Svend Tveskæg, som Knud eller som Magnus, der kom for at underlægge sig et fremmed Rige. Tilmed har Haralds hele Optræden i mange Henseender et unordisk Præg, smittet som hans Karakter var bleven i Østerlandene af byzantinsk Rænkefuldhed og Grumhed.
Krigen begyndte 1043. Kong Harald sejlede ned mod Randersfjord, i Nærheden af hvilken Thorkil Gøses Gaard laa. Jydernes store Høvding havde forbrudt sig mod Harald ved at give Svend Kongenavn; hans Døtre havde paa Spottevis lavet Oste i Form af Ankre og kaldt dem stærke nok til at kunne holde de Skibe, hvormed Harald vilde erobre Danmark. Thorkils rige Gaard og hele den omliggende stærkt opdyrkede Egn var det desuden fristende at opsøge for Plyndrerne. Hurtigt blev Gaarden omringet og Gøsedøtrene — thi Thorkil selv var fraværende — fangne; med Jernbøjer om Fod maatte de vandre til Skibene, medens Gaarden gik op i Flammer. Saa snart Budskabet herom bragtes til Thorkil, skyndte han sig til Harald for at bede om Naade for Døtrene, og Harald gav dem fri mod høje Løsesummer. Imidlertid havde han plyndret vidt omkring i Gudenaalandet. Umaadeligt var det Bytte, som de tungt lastede Skibe den Sommer bragte hjem til Norge.
To Aar efter kom Harald med en stor Flaade til Gøtaelven. Svend havde opfordret ham til i Stedet for de idelige Plyndringer at tage imod et Hovedslag paa dette Sted, og Harald fandt Tilbudet rimeligt. Svend viste sig imidlertid ikke; han laa ved Sjællands Kyst og havde endnu ikke faaet hele sin store Flaade samlet. Harald sendte da alle sine nordenfjelds Krigere hjem og tog med Resten af Tropperne fat paa den vante Plyndrevis. Frygteligere end nogen Sinde før hærgede de ned ad Jyllands Østside, saa at Indbyggerne sendte deres Kvinder og Kostbarheder ned til det befæstede Hedeby. Men netop denne blomstrende Handelsby, hvor ogsaa Kongen gemte store Skatte, ønskede Harald at ødelægge. Den blev erobret i Løbet af en Nat, talrige fornemme Kvinder kom i Fangenskab, og store Rigdomme bleve tagne, hvorpaa Byen blev brændt. Danerne skulle erkende, sagde Harald, at de ikke formaa at for-
55*
